Pressemeddelelse -

Coor genforhander aftale med MCH A/S´ faciliteter Messecenter Herning og Jyske Bank Boxen

Det 17 år lange samarbejde forlænges nu yderligere 3 år. Drivkraften er fælles værdier, et godt partnerskab og høj kvalitet.

Når der skal spilles ishockey, håndbold, eller holdes hingstekåringer messer, fester og koncerter i Herning, så er der fuld tryk på i både Jyske Bank Boksen og Messecenter Herning, som er en del af MCH A/S. De sælger gode oplevelser til danskerne, og her er Coor serviceleverandør på rengøring og vinduespolering i yderligere tre år, takket være den enestående indsats fra Coor-teamt, fortæller Sandie Juelsgaard, Divisionschef, Cleaning:

- Det er en sjov arbejdsplads, hvor vi får lov til at levere service på første række til danskerne. Når der både er messe og arrangement i Jyske Bank Boxen, til fx sport og koncerter, har vi over 120 medarbejdere på arbejde i døgndrift. Vores team gør en stor indsats, fordi de ved, at deres arbejde er en essentiel del af den oplevelse, som Messecenter Herning giver deres kunder.

Hos MCH A/S lægger Driftchef Henrik Munksgaard vægt på de fælles værdier og høj standard som nogle af grundene til, at MCH A/S har valgt at forlænge med Coor:

- Vi sælger gode oplevelser til danskerne, og derfor er rengøring en prioriteret hos os. Her forstår Coor vores virksomhed og vores værdier og leverer høj kvalitet. Der bliver hurtigt fulgt op, når vi kommer med noget, og servicen og samarbejdet er helt i top. Jeg er glad for at fortsætte det partnerskab, som vi har bygget op gennem mange år.

    Næste store event er VM i kvindehåndbold i december i MCH A/S.

    Emner

    • Erhverv

    Coor er en ledende nordisk facility management-leverandør, både inden for integrerede og komplekse serviceløsninger (IFM) og single services. Coor tilbyder serviceydelser som interne services (soft FM), ejendomsservice (hard FM) og strategisk rådgivning i form af innovation og udvikling af services. Coor vil skabe Nordens bedste arbejdspladser med den højeste trivsel og sundhed. Vi bestræber os på at sammensætte de bedste teams og serviceløsninger, så vores kunder kan fokusere på det, de gør bedst.

    Blandt Coors kunder findes et stort antal større og mindre offentlige og private virksomheder i Norden, bl.a. ABB, Aibel, Politiet, DNV, DSB, Bygningsstyrelsen, Equinor, ICA, Karolinska Universitetssygehus, PostNord, Saab, Sandvik, SAS, Skanska, Telia, VELUX og Volvo Cars. Coor tager ansvar for virksomhedens aktiviteter i forhold til kunder, medarbejdere, ejere samt virksomhedens påvirkning på samfundet og miljøet i et bredere perspektiv

    I Danmark servicerer Coor dagligt over 30.000 servicebrugere rundt i hele Danmark. I Coor koncernen er der mere end 10.000 medarbejdere ansat, hvor de ca. 4.000 er ansat i Danmark. Årsomsætningen ligger på ca. 7,9 mia. DKK (pr. 31.12.22).Coor er børsnoteret på Nasdaq Stockholm. Læs mere på coor.dk.

    Kontakt

    • 05.12.2023 Sandie Juelsgaard Karen og kunden underskrift MCH til Coor net og LInkedin
      Licens:
      Brug i medier
      Download