Gå til indhold
Coor tegner ny aftale med Aker Solutions i Norge

Pressemeddelelse -

Coor tegner ny aftale med Aker Solutions i Norge

Coor Service Management har underskrevet en ny aftale med Aker Solutions om at levere integrerede facility management (IFM)-serviceydelser til flere lokationer i Norge. Kontraktens værdi er 84 MDKK per år.

Aker Solutions er en global virksomhed, der leverer produkter, systemer og serviceydelser til olie- og gasindustrien. Aftalen mellem Coor og Aker Solutions er en IFM-aftale, hvor Coor skal stå for servicefunktionerne ejendomsservice, kantinedrift, sikkerhed og vagt, rengøring, hotelservice samt reception på flere kontorer og produktionsvirksomheder i Norge. Coor startede i sommers med at levere IFM-services til Aker Solutions' kontor i Fornebu i Oslo, som nu er blevet udvidet til at gælde hele Norge.

Aftalen løber i fem år med leverancestart d. 1. januar 2016, og det samlede beløb, inklusiv den nuværende kontrakt med Aker Solutions i Oslo, lyder på 129 MDKK om året.

- Den nye aftale forstærker forholdet mellem vores to virksomheder yderligere. Vi er utrolige stolte over, at Aker Solutions vælger Coor som deres IFM-partner på størstedelen af deres lokationer i Norge. Vi ser frem til at opbygge et partnerskab, som gavner begge parter i hele aftaleperioden, siger Mikael Stöhr, CEO hos Coor Service Management.

Mere information, pressebilleder m.v. findes på www.coor.dk og www.mynewsdesk.com/dk/coor.

Venligst kontakt for yderligere information:
Mikael StöhrCEO, Coor Service Management+46 10 559 59 35mikael.stohr@coor.com
Klas ElmbergAdm. direktør, Coor Service Management i Norge+47 45 238 125klas.elmberg@coor.com

Related links

Emner

Kategorier


Coor Service Management er en ledende nordisk facility management-leverandør, primært inden for integrerede og komplekse serviceløsninger (IFM). Coor tilbyder serviceydelser inden for intern service (soft FM), ejendomsservice (hard FM) og strategisk rådgivning i form af innovation og udvikling af kundernes servicevirksomhed. Ved at udføre, lede, udvikle og effektivisere kundernes servicevirksomheder, understøtter Coor kundernes kerneforretning samt skaber merværdi over tid. Vi kalder det smart service – SERVICE med IQ.

Blandt Coors kunder findes et stort antal større og mindre offentlige og private virksomheder i Norden, bl.a. AB Volvo, Aibel, dansk politi, DR, E.ON, Ericsson, NNIT, NCC, Pandora, Saab, Sandvik, SAS, Statoil, Skanska, TeliaSonera, Trafikverket, VELUX og Volvo Cars. I Danmark servicerer vi dagligt over 20.000 servicebrugere hos ca. 20 store kunder - fordelt på mere end 300 lokationer i Danmark.

Coor blev grundlagt i 1998, og i juni 2015 blev virksomheden børsnoteret på Nasdaq Stockholm. Pr. d. 30. juni 2015 havde virksomheden ca. 6.600 medarbejdere ansat, primært i Danmark, Sverige, Norge og Finland, samt en årsomsætning på 5,7 mia. DKK (lbd. 12 mdr.). Coor er ansvarlig for virksomhedens aktiviteter i forhold til kunder, medarbejdere, ejere samt virksomhedens påvirkning på samfundet og miljøet i et bredere perspektiv. Læs mere på coor.dk.

Kontakt

Helle Hvidt Wallentin

Helle Hvidt Wallentin

Pressekontakt Chef for Kommunikation og Marketing Kommunikation/PR 61 95 31 20

En innovativ facility management-leverandør for private og offentlige virksomheder

Coor er en ledende nordisk facility management-leverandør, både inden for integrerede og komplekse serviceløsninger (IFM) og single services. Ved at udføre, lede, udvikle og effektivisere kundernes servicevirksomheder, understøtter Coor kundernes kerneforretning samt skaber merværdi over tid. Coor vil skabe Nordens bedste arbejdspladser med den højeste trivsel og sundhed. Vi bestræber os på at sammensætte de bedste teams og serviceløsninger, så vores kunder kan fokusere på det, de gør bedst. I Danmark servicerer Coor dagligt over 30.000 servicebrugere rundt i hele Danmark. I Coor koncernen er der mere end 10.000 medarbejdere ansat, hvor de ca. 4.000 er ansat i Danmark. Årsomsætningen ligger på ca 1.8 mio DKK (pr. 31.12.22). Coor er børsnoteret på Nasdaq Stockholm. Læs mere på coor.dk.