Gå til indhold
Der er mange krav til kvalitet og hygiejneniveauet på hospitalerne.
Der er mange krav til kvalitet og hygiejneniveauet på hospitalerne.

Pressemeddelelse -

Elite Miljø og Coor skaber en stærk spiller på hospitalsrengøring i Danmark

I år slog Coor og Elite Miljø kræfterne sammen. Coor A/S er en af Nordens ledende selskaber inden for Facility Management, mens Elite Miljø er en af Danmarks største rengøringsselskaber. De to virksomheder føres videre under navnet Coor, og bliver en af de største på det danske marked for levering af rengøring og en lang række andre serviceydelser. 

Elite Miljø har gennem de seneste år med succes opbygget en division for hospitalsrengøring. Desuden har virksomheden udviklet stærke kompetencer inden for rengøring af renrum. Hospitalsdivisionen alene har ca. 550 timelønnede medarbejdere, der ledes af 12 rengøringschefer.

– Vi er gode til hospitalsrengøring, og det skyldes blandt andet, at vi satser på uddannelse af vores medarbejdere, siger salgsdirektør Else Brandt fra det fusionerede Coor-selskab. Indtil nu har 120 timelønnede servicemedarbejdere på hospitalerne gennemgået uddannelsen til rengøringstekniker.

Hospitaler stiller store krav

Satsningen på at løfte de ansattes kompetencer skyldes blandt andet de særlige krav, som bliver stillet på hospitalerne.

– Der er mange krav til kvalitet og hygiejneniveauet på hospitalerne. Det vigtigste for os er, at vi kan levere en høj kvalitet hver eneste gang. Vi bliver løbende målt på det, vi leverer, og resultaterne dokumenterer, at vi lever op til de skrappe krav. Det kan vi kun, fordi vi sætter uddannelse af medarbejderne i højsædet, siger Else Brandt.

Den fusionerede virksomhed står blandt andet for rengøringen og serviceydelser på en del af AUH Skejby Sygehus, Sygehus Sønderjylland og en række psykiatriske centre i Hovedstaden. På Psykiatrisk Hospital i Vejle har virksomheden ansvaret for rengøringen, portøropgaverne, vinduespolering, postomdeling, medicinafhentnng, udbringning af mad til patienter, planter osv. Desuden har selskabet for nylig vundet kontrakten på rengøring på det nye AUH Psykiatrien, som flytter til Skejby. Coor er desuden serviceleverandør til det svenske sygehus Karolinska.

Samme medarbejdere og ekspertise

Elite Miljø har i mange år været en stor og kendt spiller på markedet for rengøring på somatiske og psykiatriske sygehuse.

– Selvom vi skifter navn til Coor, så er vi stadig de samme Elite-medarbejdere, som får den samme back up, udvikling, uddannelse og ledelse. Vi skifter vort navn, men vor ekspertise bærer vi med ind i Coor, siger chef for hospitalsdivisionen Pia Holst.

Som det var tilfældet med Elite Miljø vil Hospitalsdivisionen i Coor lægge vægt på at være kendt for ordentlighed og kvalitet. Desuden vil den få gavn af den samlede koncerns investeringer i udvikling, it og læring på tværs af lande og komplekse leverancer.

– Vores bud skal give plads til, at vi kan drifte forsvarligt og medvirke til at sikre den patientsikkerhed, som hospitalerne stiller berettiget krav om ved udlicitering. Vi byder ikke nødvendigvis den billigste pris. Vi er samarbejdspartner til hospitalerne og er meget interesserede i en løbende dialog. Vi kan fleksibelt indrette os efter de situationer, der opstår på hospitalerne. Vi kan gå ind og tage over, så sygehusene kan koncentrere sig om deres kerneområde, siger Pia Holst.

Klar til en ekstra indsats

Den tætte dialog med hospitalsafdelingerne betyder også, at leverandøren hurtigt kan indrette sig, når der sker permanente eller kortvarige forandringer.

– Når sygehuse skal renoveres, afdelinger flyttes rundt, er vi villige til hjælpe med ekstra rengøring, håndværkerrengøring, flytte medarbejdere i en periode. Efterfølgende er det de samme medarbejdere afdelingen får tilbage igen. Ved ferie og under sygdom er det den samme afløser, der kommer på de respektive områder. De enkelte afdelinger og områder kan være sikre på, at de stadig får udført det, de har været vant til, siger Pia Holst.

Related links

Emner

Kategorier


Coor er en ledende nordisk facility management-leverandør, både inden for integrerede og komplekse serviceløsninger (IFM) og single services. Coor tilbyder serviceydelser som interne services (soft FM), ejendomsservice (hard FM) og strategisk rådgivning i form af innovation og udvikling af services. Ved at udføre, lede, udvikle og effektivisere kundernes servicevirksomheder, understøtter Coor kundernes kerneforretning samt skaber merværdi over tid. Vi kalder det smart service – SERVICE med IQ.

Blandt Coors kunder findes et stort antal større og mindre offentlige og private virksomheder i Norden, bl.a. AB Volvo, Aibel, dansk politi, DR, E.ON, Ericsson, L'Oréal, NNIT, Novozymes, Saab, Sandvik, SAS, Statoil, Skanska, TeliaSonera, Trafikverket, VELUX og Volvo Cars. Coor tager ansvar for virksomhedens aktiviteter i forhold til kunder, medarbejdere, ejere samt virksomhedens påvirkning på samfundet og miljøet i et bredere perspektiv

I Danmark servicerer Coor dagligt over 30.000 servicebrugere på mere end 300 adresser. Der er 10.000 medarbejdere ansat, primært i Danmark, Sverige, Norge og Finland og en årsomsætning på ca. 6 mia. DKK (pr. 30.9.17). Coor er børsnoteret på Nasdaq Stockholm. Læs mere på coor.dk.

Kontakt

Helle Hvidt Wallentin

Helle Hvidt Wallentin

Pressekontakt Chef for Kommunikation og Marketing Kommunikation/PR 61 95 31 20

En innovativ facility management-leverandør for private og offentlige virksomheder

Coor er en ledende nordisk facility management-leverandør, både inden for integrerede og komplekse serviceløsninger (IFM) og single services. Ved at udføre, lede, udvikle og effektivisere kundernes servicevirksomheder, understøtter Coor kundernes kerneforretning samt skaber merværdi over tid. Coor vil skabe Nordens bedste arbejdspladser med den højeste trivsel og sundhed. Vi bestræber os på at sammensætte de bedste teams og serviceløsninger, så vores kunder kan fokusere på det, de gør bedst. I Danmark servicerer Coor dagligt over 30.000 servicebrugere rundt i hele Danmark. I Coor koncernen er der mere end 10.000 medarbejdere ansat, hvor de ca. 4.000 er ansat i Danmark. Årsomsætningen ligger på ca 1.8 mio DKK (pr. 31.12.22). Coor er børsnoteret på Nasdaq Stockholm. Læs mere på coor.dk.