Gå til indhold
Martin Fabiansen, direktør i Miljømærkning Danmark, giver certifikatet til Søren Kanne, divisionsdirektør, FOOD by Coor, Coor
Martin Fabiansen, direktør i Miljømærkning Danmark, giver certifikatet til Søren Kanne, divisionsdirektør, FOOD by Coor, Coor

Pressemeddelelse -

KANTINEN HOS PORTLAND TOWERS FÅR SVANEMÆRKET

FOOD by Coor kan igen sætte Svanemærket på kantinen i Portland Towers i Nordhavn, som Coor overtog i april 2020. Dermed er endnu en Coor-kantine blevet certificeret med det stærke kvalitetsstempel.

Den hurtige certificering er et tydeligt tegn på et stærkt fokus på bæredygtighed i alle dele af kantineforretningen hos FOOD by Coor. Hos FOOD by Coor ser man arbejdet med Svanemærket som et kvalitetsstempel i forhold til at passe på naturen og arbejdet med verdensmålene.

Ved at få certificeret endnu en af kantinerne med Svanemærket, er de skrappe kriterier blevet en del af hverdagen og den måde, som FOOD by Coor driver kantiner på.

-Bæredygtighed er alfa og omega for os. Selvom det har været en stor indsats at få Svanemærket, er det den rigtige vej at gå for os på vegne af kunder, gæster og ikke mindst miljø og klima. Svanemærket understøtter også vores arbejde med verdensmålene, især mål nr. 12, som handler om at sikre bæredygtige forbrugs- og produktionsformer, fortæller Søren Kanne, divisionsdirektør, FOOD by Coor.

Fokus på alle dele af kantineproduktionen

Og der er god grund til at være stolt. Portland Towers er den sjette kantine i Danmark, der har opnået at blive svanemærket – og to af de seks kantiner drives af Food by Coor.

-Svanemærket er det mest anerkendende certifikat at opnå indenfor bæredygtighed, idet der ses på hele ”livscyklussen” for at mindske den samlede miljøbelastning. Der skal ses ind i alt lige fra afgrødernes oprindelse til valg af rengørings- og vaskemidler, forbruget af el og vand samt afskaffelse af det organiske affald . Økologi eller madspildsreducerende tiltag er altså ikke nok. Man skal også se på selve kantinedriften, og hvordan den påvirker miljøet. Hvilket er helt i tråd med Coor´s syn på bæredygtighed, fortsætter Søren Kanne.

Også hos Miljømærkning Danmark, der har ansvaret for Svanemærket i Danmark, glæder man sig over certificeringen:

-Det er glædeligt, at FOOD by Coor nu har fået svanemærket deres kantine i Portland Towers. Det er kun en måned siden, at de fik certificeret deres første kantine med Svanemærket – og nu følger endnu en certificering. Det vidner om, at FOOD by Coor arbejder målrettet med bæredygtighed, og det giver FOOD by Coor en solid erfaring til at kunne byde ind med svanemærket kantinedrift, siger Martin Fabiansen, direktør i Miljømærkning Danmark.

Emner

Kategorier


Coor er en ledende nordisk facility management-leverandør, både inden for integrerede og komplekse serviceløsninger (IFM) og single services. Coor tilbyder serviceydelser som interne services (soft FM), ejendomsservice (hard FM) og strategisk rådgivning i form af innovation og udvikling af services. Coor vil skabe Nordens bedste arbejdspladser med den højeste trivsel og sundhed. Vi bestræber os på at sammensætte de bedste teams og serviceløsninger, så vores kunder kan fokusere på det, de gør bedst.

Blandt Coors kunder findes et stort antal større og mindre offentlige og private virksomheder i Norden, bl.a. AB Volvo, Aibel, dansk Politi, DR, E.ON, Ericsson, NNIT, Novozymes, Saab, Sandvik, SAS, Equinor, Skanska, Telia, Trafikverket, VELUX og Volvo Cars. Coor tager ansvar for virksomhedens aktiviteter i forhold til kunder, medarbejdere, ejere samt virksomhedens påvirkning på samfundet og miljøet i et bredere perspektiv

I Danmark servicerer Coor dagligt over 30.000 servicebrugere rundt i hele Danmark. I Coor koncernen er der over 9.100 medarbejdere ansat, hvor de 3.700 er ansat i Danmark. Årsomsætningen ligger på ca. 7,2 mia. DKK (pr. 31.03.20). Coor er børsnoteret på Nasdaq Stockholm. Læs mere på coor.dk.

Kontakt

Helle Hvidt Wallentin

Helle Hvidt Wallentin

Pressekontakt Chef for Kommunikation og Marketing Kommunikation/PR 61 95 31 20

En innovativ facility management-leverandør for private og offentlige virksomheder

Coor er en ledende nordisk facility management-leverandør, både inden for integrerede og komplekse serviceløsninger (IFM) og single services. Ved at udføre, lede, udvikle og effektivisere kundernes servicevirksomheder, understøtter Coor kundernes kerneforretning samt skaber merværdi over tid. Coor vil skabe Nordens bedste arbejdspladser med den højeste trivsel og sundhed. Vi bestræber os på at sammensætte de bedste teams og serviceløsninger, så vores kunder kan fokusere på det, de gør bedst. I Danmark servicerer Coor dagligt over 30.000 servicebrugere rundt i hele Danmark. I Coor koncernen er der mere end 10.000 medarbejdere ansat, hvor de ca. 4.000 er ansat i Danmark. Årsomsætningen ligger på ca 1.8 mio DKK (pr. 31.12.22). Coor er børsnoteret på Nasdaq Stockholm. Læs mere på coor.dk.