Pressemeddelelse -

Kviktest- og vaccinetelte i og omkring København lukkes ned grundet stormvarsel

Grundet weekendens vejrmelding om storm, lukker alle Copenhagen Medicals kviktest- og vaccinetelte fra lørdag kl. 15 og hele søndagen.

Lørdagens byder på +25 sekundmeter og vindstød af stormstyrke. Derfor har Copenhagen Medical besluttet at lukke alle test- og vaccinetelte ned sålænge stormen raser.

”Det sker af sikkerhedsmæssige årsager for de borgere, der skal testes og vaccineres og for vores medarbejdere,” siger pressechef i Copenhagen Medical, Trine Baadsgaard.

Lukningen sker fra lørdag kl. 15.00 og gælder hele søndagen for følgende steder:

  • Fælledparken,
  • Frue Plads,
  • Ofelia Plads
  • Frederiksberg Centret
  • Gentofte

Borgere, der ønsker test i dette tidsrum, henvises til de øvrige testcentre, der er under tag, på Amager, Frederiksberg og øvrige steder i København og hvor vi har sat ekstra personale ind.

Borgere, der har bestilt vaccinetid i Fælledparken i perioden, får aflyst deres tid og kan booke en ny i den kommende uge.

Teltene sikres med beton og surring.

Mandag morgen er alle testcentre atter åbne som normalt - om vejret vil. 

Følg med på hjemmesiden wwww.cphmed.com

Emner

  • Corona

Copenhagen Medical A/S driver over 35 kviktest-centre samt vaccinecentre i Region Hovedstaden.

Derudover har virksomheden 3 sundhedscentre i København og Vejle, med ambition om at blive landsdækkende leverandør af sundhedsydelser til både borgere og virksomheder.

Virksomheden er importør og distributør af Covid 19 Antigen- og antistof test fra sydkoreanske SD Biosensor. 

Kontakt

Pressekontakt

Pressekontakt Pressekontakt