Pressemeddelelse -

Sundhedspersonale får lynadgang til quick-tests i Parken

Når Parken mandag morgen kl. 09.00 åbner som Danmarks største Covid-19 testcenter, bliver det med særligt hurtig adgang for bl.a. sundheds- og plejepersonale.

Efter Sundhedsstyrelsens anbefaling af, at plejepersonale testes via quick-test, bliver der i Parken etableret en såkaldt ’Fast Track’-indgang for sundheds- og plejepersonale og andre medarbejdere, der arbejder med samfundskritiske opgaver. Udover kommunalt og regionalt sundheds- og plejepersonale, gælder adgangen også Politi, Brandvæsen, Forsvaret, Beredskab og Veteraner.

Sundhedsstyrelsen har derudover givet udtryk for, at screeningen af sundhedspersonalet skal være gennemført inden vaccinationsprogrammet på plejehjemmene indledes indenfor de nærmeste dage.

I Parken kan der testes 1.200 personer i timen med mulighed for op til 3.000 i timen, såfremt behovet opstår.

”Vores testcenter kan løse testudfordringen for de berørte medarbejdere i Storkøbenhavn på ganske kort tid, under velordnede og professionelle forhold ikke mindst på grund af vores fuldt digitaliserede registrering og testproces. Ved at stille denne mulighed til rådighed, kan vi være med til at sikre at udrulningen af vaccinationsprogrammet kan komme i gang så hurtigt som muligt,” siger direktør Jeppe Handwerk, Copenhagen Medical, der driver centeret i Parken.

Den samlede proces med indgang, registrering, test og udgang varer cirka 15 minutter. Adgang til Fast Track sker med ind- og udgang fra C-tribunen på Østre Allé, ved at bære uniform eller ved at fremvise virksomheds-ID eller veterankort.

Øvrige borgere har offentlig indgang via Port H ved A-tribunen. Det hele foregår indendørs og uden tidsbestilling.

Herudover kan Copenhagen Medicals Drive In-Test i Bella Center (Doris Lessings Vej 23) også bruges. Her er kapaciteten 400 tests i timen.

Testningen gennemføres af Copenhagen Medical A/S.

Emner

  • Sundhed, sundhedsvæsen, lægemidler

Regions

  • Hovedstaden

Fra 40+ kviktestcentre i Region H til sundhedsydelser skræddersyet til virksomheder

Pandemien gav os værdifuld erfaring med at levere sundhedsydelser af høj kvalitet. Tillidsvækkende, tilgængeligt og ordentligt. Det fortsætter vi med ved at levere sundhedsydelser skræddersyet til virksomheder.

For at sikre fremtidens høje niveau indenfor sundhedsydelser, er der behov for et solidt supplement til og samarbejde med det offentlige sundhedssystem. Vi vil være en troværdig, ordentlig og foretrukken partner i et sådant samarbejde.




Kontakt