Danskerne elsker cykelløb: over 250.000 tilskuere til første udgave af Copenhagen Sprint
Begejstringen for store, internationale sportsevents er stærk blandt danskerne. Det viser evalueringen af Copenhagen Sprint, som analyseinstituttet Wilke har udarbejdet. Hele 76 procent af tilskuerne til cykelløbet Copenhagen Sprint 2025 tilkendegiver, at de bliver stolte af at være dansker, når internationale sportsevents afvikles her i landet.