Pressemeddelelse -
Core Hospitality går ind i Esbjerg med Marriott Bonvoy
Element by Westin, en del af Marriott Bonvoys portefølje af ekstraordinære varemærker, gør sin debut i Danmark med sin første åbning i Esbjerg. Core Hospitality har bekræftet, at hotellet A Place To bliver rebrandet til Element by Westin Esbjerg i begyndelsen af 2025.
Core Hospitality har underskrevet en lejekontrakt med ejendomsejeren Heimstaden om at overtage driften af det eksisterende A Place To hotel i havnebyen Esbjerg. Efter en blød renovering af hotellet vil det blive rebrandet til Element by Westin Esbjerg, og vil være tilgængelig for over 200 millioner Marriott Bonvoy medlemmer.
Med 100 hoteller på verdensplan er Element Hotels designet til nutidens sunde, aktive rejsende, der ønsker at opretholde en balance i deres daglige rutiner, mens de er på farten. Element imødekommer dem, der ønsker at opholde sig på både korte og længerevarende ture og tilbyder mange af hjemmets bekvemmeligheder. Element Hotels har redefineret oplevelsen af længere ophold på hoteller med en designfilosofi, der opfordrer gæster til at genopldae og finde fornyet fokus. Varemærket drives fa en ”wellness-først” tankegang, der er dybt forankret i dets engagement i bæredygtighed og at give et afbalanceret ophold. Elements fuldudstyrede tekøkkener, designet til den sunde og aktive rejsende, gør det lettere at spise næringsrigt, mens man er væk hjemmefra.
”Da vi blev introduceret til ejendommen, var der ingen tvivl om, at dette var det ideelle Element by Westin hotel med dets høje produktkvalitet og brug af træ igennem alle designelementer. Vi er enormt spændte på at bringe Marriott Bonvoy loyalitetsprogrammet til en ny destination i Danmark og at gøre det med vores værdsatte samarbejdspartner, Core Hospitality”, siger Axel Steinbach, udviklingsdirektør for Skandinavien i Marriott International.
Vækst med Marriott Bonvoy
Når hotellet i Esbjerg rebrandes til Element by Westin i begyndelsen af 2025, bliver det det første Marriott Bonvoy hotel i Danmark uden for København. Esbjergs internationale havn og strategiske position for vindindustrien gør den til en ideel by til at huse den nyest Marriott åbing. Samtidig bliver Core Hospitality en markedsleder i hotellejlighedskategorien i Danmark.
“Vores ekspansion af Marriott Bonvoy varemærker i Danmark får positiv indvirkning på tværs af vores portefølje, da vi øger loyalitetsprogrammets fordele for lokale rejsende, forbedrer kendskabsgraden til brandet i Danmark og styrker vores kommercielle indsats. Esbjerg er en fantastisk lokation for både ferie- og erhvervsrejsende, og vi glæder os til at komme ind på markedet med så stærke ejerpartnere og franchisepartnere”, udtaler Peter Haaber, adm. direktør i Core Hospitality.
Hotellet tilslutter sig Marriott Internationals eksisterende portefølje af fem hoteller i Danmark og styrker Marriott Bonvoys værdi i Danmark. Element by Westin bliver det sjette Marriott-ejede brand, der åbner i Danmark efter AC by Marriott, Fairfield by Marriott, Marriott Hotels, Moxy Hotels og Residence Inn by Marriott.
Element Hotels deltager i Marriott Bonvoy®, det globale rejseprogram fra Marriott International. Programmet tilbyder medlemmer en ekstraordinær portefølje af globale varemærker, eksklusive oplevelser gennem Marriott Bonvoy Moments og uovertrufne fordele, herunder gratis overnatninger og Elite-status anerkendelse. For at tilmelde dig gratis eller for mere information om programmet, besøg marriottbonvoy.com.
Kategorier
Om Core Hospitality
Core Hospitality er en dansk hoteloperatør, der er uafhængig af varemærker og fleksibel til at drive alle hoteltyper og kan derfor implementere og drive præcis det koncept, der passer bedst til ejendommen og beliggenheden. Core Hospitality voksede ud af Zleep Hotels og har siden etableret en stærk portefølje af hoteller; 14 Zleep hoteller i Danmark, to Moxy hoteller i Norge, et Fairfield by Marriott og Residence Inn by Marriott i København samt Kirk Suites i Vejle. Bekræftede projekter inkluderer Element by Westin Esbjerg, Moxy Aarhus og Zleep Glostrup. Læs mere på corehospitality.dkeller forbind med os på LinkedIn.