Pressemeddelelse —
Hotel i Horsens opnår DGNB certificering
Nyt bæredygtigt pejlemærke i Horsens: Hotellet i Recharge City dokumenterer ansvarlig ejendomsudvikling og lavere miljøbelastning - til gavn for både gæster og by som helhed.
Four Points Flex Horsens har opnået DGNB guld-certificering som en del af det samlede område, Recharge City i Horsens, der ligeledes er DGNB guld-certificeret. Certificeringen anerkender helhedsorienterede løsninger inden for blandt andet miljø, økonomi og sociale forhold - og sætter et tydeligt kvalitetsstempel på både byggeri og drift.
“Det her er en milepæl for os i Horsens. DGNB guld handler om mere end grønne ambitioner - det handler om dokumenterede valg, der virker i praksis. For vores gæster betyder det et hotelophold, hvor komfort og ansvarlighed går hånd i hånd,” udtrykker Peter Haaber, administrerende direktør fra Core Hospitality.
Bæredygtighed som en del af hotelhverdagen
Four Points Flex Horsens arbejder målrettet med at omsætte certificeringen til konkrete rutiner og valg i den daglige drift. Det gælder blandt andet:
- Affaldssortering i fællesarealer, så gæster nemt kan sortere under opholdet
- Returordninger med leverandører for transportemballage for at reducere affald
- Genbrug og donation af inventar frem for udsmidning, når udstyr stadig kan anvendes
- Mindre plast via dispensere til sæbe og shampoo - og færre individuelt indpakkede produkter
- Indsatser mod madspild, bl.a. gennem samarbejde med Too Good To Go og bedre planlægning i morgenmadsrestauranten
- Miljøcertificerede vaskerier og rengøringsmidler, samt doseringsløsninger der mindsker overforbrug
- Løbende fokus på energiforbrug gennem styring og overvågning af vand, varme og strøm
“Bæredygtighed skal kunne mærkes i praksis. Derfor fokuserer vi på initiativer, som affaldssortering, reduktion af plastforbrug og mindre madspild. Alt dette er blandt andet med til at gøre en konkret forskel for både gæster, medarbejdere og miljøet,” siger Sebina Christiansen, projekt koordinator fra Core Hospitality.
Med DGNB guld-certificeringen styrker Recharge City og Four Points Flex by Sheraton Horsens sin position som et moderne valg for rejsende, virksomheder og arrangører, der ønsker kvalitet med dokumenteret omtanke.
Emner
Kategorier
Regions
Om Core Hospitality
Core Hospitality er en dansk hoteloperatør, der er uafhængig af varemærker og fleksibel til at drive alle hoteltyper og kan derfor implementere og drive præcis det koncept, der passer bedst til ejendommen og beliggenheden. Core Hospitality voksede ud af Zleep Hotels og har siden etableret en stærk portefølje af hoteller: 14 Four Points Flex by Sheraton hoteller i Danmark, to Moxy hoteller i Norge, et Fairfield by Marriott og Residence Inn by Marriott i København samt Kirk Suites i Vejle og A Place To Hotel i Esbjerg. Bekræftede kommende projekter inkluderer Moxy Aarhus og Four Points Flex by Sheraton Glostrup. Læs mere på corehospitality.dk eller følg os på LinkedIn.