Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Hotelgruppe øger fokus på ferierejsende

Den danske hoteloperatør, Core Hospitality, udvider sit salgsteam med en ny rolle, der skal fokusere på leisuresalg. Patrick Menzies er blevet ansat til at påtage sig ansvaret for dette nye strategiske fokus for den voksende hotelgruppe.

Core Hospitality er en dansk white-label hoteloperatør, som vokser på tværs af Skandinavien. Selskabet har etableret en ny rolle i dets salgsorganisation, som skal fokusere på leisuresegmentet. Den specialiserede rolle skal støtte Core Hospitalitys belægning på feriedestinationer, samtidig med det frigiver ressourcer til de andre salgsrepræsentanter, der kan fokusere yderligere på firmaaftaler.

Med vores nye Leisure Sales Manager Patrick Menizes ombord tror vi på, at vi har den rigtige struktur på plads til at sælge vores hoteller i tre destinationer. Det er vigtigt for os at inkludere et specialiseret fokus på leisuresalg for at understøtte vores strategi. Jeg har en stærk tiltro til, at Patricks start i Core vil give en meningsfuld effekt på vores hoteller”, siger Kristian Haaber, Brand Manager hos Core Hospitality.

Medbringer stor salgserfaring

Patrick Menzies bringer en enorm ekspertise til Core Hospitalitys kommercielle afdeling med mere end 30 års salgserfaring fra selskaber som South African Airways og Caddie Golfrejser. Patrick er nu fokuseret på operatørens hoteller i stærke feriedestinationer: Tromsø, Bergen og København.

Jeg er meget stolt af, at Core Hospitality har valgt mig som ansvarlig for dette meget vigtige markedssegment. Efter at have beskæftiget mig med Leisure salg i mange år, kunne jeg ikke have bedt om en mere interessant og tilfredsstillende udfordring, hvor jeg vil stræbe efter at bidrage positivt til vores kunder, vores 5 hoteller og Core Hospitality som helhed”, siger Patrick Menzies, Leisure Sales Manager hos Core Hospitality.

Patrick skal krydssælge alle varemærker, Core Hospitality er franchisetager af, inklusiv livsstilshotellerne under Moxy Hotels navnet, det traditionelle midscale varemærke Fairfield by Marriott og lejlighedshotellet Residence Inn by Marriott.

Kategorier


Om Core Hospitality

Core Hospitality er en dansk hoteloperatør, der er uafhængig af varemærker og fleksibel til at drive alle hoteltyper og kan derfor implementere og drive præcis det koncept, der passer bedst til ejendommen og beliggenheden. Core Hospitality voksede ud af Zleep Hotels og har siden etableret en stærk portefølje af hoteller; tre Moxy hoteller, et Fairfield by Marriott hotel og et Residence Inn by Marriott hotel. Bekræftede projekter inkluderer Moxy Aarhus. Læs mere på corehospitality.dkeller forbind med os på LinkedIn.

Kontakt