Gå til indhold
Ny hotelchef på Four Points Flex Vejle, Anneli Pedersen
Ny hotelchef på Four Points Flex Vejle, Anneli Pedersen

Pressemeddelelse

Ny hotelchef i Vejle: Anneli vender tilbage til adressen, hvor karrieren begyndte

Core Hospitality har ansat Anneli Pedersen som ny hotelchef på Four Points Flex hotellet på Havneøen i Vejle. For Anneli er det mere end et jobskifte: Hun vender tilbage til præcis den adresse, hvor hendes karriere i hotel- og restaurationsbranchen tog sin begyndelse.

Anneli Pedersen tiltrådte den 1. juni som hotelchef på Four Points Flex Vejle og Kirk Suites. Hun har mere end 20 års erfaring fra hotel- og servicebranchen og kommer med stærke kompetencer inden for daglig drift, ledelse, gæsteoplevelser og medarbejdertrivsel.

Senest kommer Anneli fra Arp-Hansen Hotel Group, hvor hun siden 2017 har været en del af teamet på Wakeup Aarhus. Her har hun arbejdet med hotelledelse på tværs af reception, gæsteservice, forplejning og medarbejderudvikling. Hun har desuden international erfaring - blandt andet som vinsælger og hotelchef i Frankrig.

Tilbage til dér, hvor det hele startede

Det er dog ikke kun hotellets navn, der er nyt for Anneli – det er også en særlig hjemkomst. For mange år siden havde hun studiejob som tjener på Restaurant Estakaden i Vejle, som lå på præcis samme adresse som hotellet gør i dag.

Derudover er Anneli uddannet inden for restaurationsbranchen i Vejle og arbejdede i flere år på Hotel Hedegaarden – en erfaring, der gør, at hun kender byen og det lokale værtskab indgående.

Det føles næsten som at komme hjem. Jeg har mange gode minder fra min tid på Estakaden, og derfor er det helt specielt at vende tilbage til adressen i en ny rolle. Jeg glæder mig til at lære huset, teamet og vores gæster at kende – og være med til at skabe gode oplevelser hver eneste dag,” siger Anneli Pedersen.

Hos Four Points Flex Vejle glæder man sig til at få endnu en leder ind, der kombinerer solid brancheerfaring med en tydelig og nærværende ledelsesstil.

“Vi er meget glade for at byde Anneli velkommen som hotelchef. Hun kommer med en stærk baggrund fra branchen og en ledelsesstil, der bygger på synlighed, nærvær og engagement. Vi er overbeviste om, at hun bliver en stor gevinst for både medarbejdere og gæster,” siger Tina Berning, HR Direktør hos Core Hospitality.

I den første tid i rollen vil Anneli have fokus på at komme tæt på hverdagen i huset, lære teamet- og samarbejdspartnere at kende – og sikre en stærk og stabil drift med gæsten i centrum.

Emner

Kategorier

Regions


Om Core Hospitality

Core Hospitality er en dansk hoteloperatør, der er uafhængig af varemærker og fleksibel til at drive alle hoteltyper og kan derfor implementere og drive præcis det koncept, der passer bedst til ejendommen og beliggenheden. Core Hospitality voksede ud af Zleep Hotels og har siden etableret en stærk portefølje af hoteller: 14 Four Points Flex by Sheraton hoteller i Danmark, to Moxy hoteller i Norge, et Fairfield by Marriott og Residence Inn by Marriott i København samt Kirk Suites i Vejle og A Place To Hotel i Esbjerg. Bekræftede kommende projekter inkluderer Moxy Aarhus og Four Points Flex by Sheraton Glostrup. Læs mere på corehospitality.dk eller følg os på LinkedIn.

Kontakt

Relateret materiale

  • Zleep Hotels præsenterer stolt Vejles nye Hotel Manager

    Til november tilføjer Zleep Hotels endnu et hotel til kædens efterhånden store portefølje. Hotellet, der får fornem adresse på Havneøen i Vejle, skal driftes og ledes af en erfaren og anerkendt person i branchen nemlig Vibeke Wonsbeck Filsø, der har stort kendskab til både lokalområde, erhvervsliv og byens turisme.

  • Hotelåbning i Vejle – Zleep Hotels slår dørene op på Havneøen

    Vejle er i dag blevet et hotel rigere, og det samme gælder for hotelkæden, Zleep Hotels, der i december 2020 offentliggjorde planerne om det nye hotelbyggeri på Havneøen. Et hotelbyggeri etableret efter aftale med Kirk Kapital. Med adresse på Havneøen bliver hotellet en del af et eksklusivt by- og boligområde nær Vejle Fjord med udsigt til Fjordenhus.

  • Nyt Zleep hotel på Havneøen i Vejle

    Hotelkæden, Zleep Hotels, har netop indgået en aftale med Kirk Kapital om etableringen af et nyt, stort hotel på Havneøeni Vejle. Hotellet forventes at stå færdigbygget i sommeren 2022. Kirk Kapital står for byggeriet, som Zleep Hotels lejer sig ind i på en lang lejekontrakt.