Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Ny hotelchef på internationalt hotel i København

Kathrine Munch-Tranholm er ansat som ny hotelchef på Marriotts livsstilshotel i Københavns Sydhavn, Moxy Hotels.

Moxy Copenhagen Sydhavnen slog dørene op den 18. marts 2019, under et år inden COVID19 ramte Danmark. Hotellet ser nu lyset for enden af tunnelen, og det rigtige tidspunkt at opruste hotellets ledelseskompetencer er nu. Derfor er Kathrine Munch-Tranholm tiltrådt som hotelchef pr. 7. marts 2022 og bliver nu en del af et større internationalt hotel.

Kathrine overtager nu rollen som hotelchef på Moxy i København og skal puste liv i livsstilshotellet igen. Hun starter efter en meget turbulent tid, men vi overlader nu posten til en meget kompetent leder. Vi kender Kathrine fra Zleep Hotels, hvor hun fra dag et har udvist stort engagement for læring og en kæmpe passion for service, så vi er trygge ved vores valg af Kathrine som den nye hotelchef”, fortæller Sanne Færgsted, driftsdirektør i Core Hospitality.

Kathrine har haft en raketkarriere i den danske hotelbranche. Hun startede som praktikant hos Zleep Hotels i 2015 og blev som receptionist, mens hun færdiggjorde en serviceøkonomuddannelse fra UCN. Allerede i 2019 påtog hun sig ansvaret som hotelchef på Zleep Copenhagen City. Sidenhen har hun også stået for åbningen af Zleep Lyngby.

Inviterer til fødselsdagsfest

Tredje gang er lykkens gang. Siden åbningen af Moxy i 2019 har hotellet i to omgange måtte aflyse sin fødselsdag den 18. marts på grund af diverse restriktioner og nedlukninger. Nu kan Moxy Hotels endelig, på sit tredje år, invitere til fødselsdagsfest – en kickstart på det genoplivede livsstilshotel, der skal fyldes med events og et godt barprogram.

Det er et stort spring for mig at overtage ledelsen af et større hotel, der udover at have en rigtig bar også er del af verdens største hotelkæde, Marriott. Jeg glæder mig utrolig meget til mine nye udfordringer og til at udvikle mig endnu mere personligt. Og så er det jo skønt at starte med en fejring af hotellet”, siger Kathrine Munch-Tranholm, hotelchef på Moxy Copenhagen Sydhavnen.

Fødselsdagen finder sted den 18. marts på Moxy, Sydhavns Plads 2. Fra kl. 17 bliver der skruet op for musikken og gæster kan nyde 50% rabat på alle drikkevarer frem til kl. 20.

Related links

Kategorier


Om Core Hospitality

Core Hospitality er en dansk hoteloperatør, der er uafhængig af varemærker og fleksibel til at drive alle hoteltyper og kan derfor implementere og drive præcis det koncept, der passer bedst til ejendommen og beliggenheden. Core Hospitality voksede ud af Zleep Hotels og har siden etableret en stærk portefølje af hoteller; Best Western Plus i Kastrup og Moxy i København og Bergen. Bekræftede projekter inkluderer Moxy Tromsø, Residence Inn Copenhagen Nordhavn og Fairfield Copenhagen Nordhavn. Læs mere på corehospitality.dkeller forbind med os på LinkedIn.

Kontakt

Relateret materiale

  • Moxy åbner i København om 3, 2, 1…

    København er ifølge Lonely Planet verdens bedste destination i 2019. Og om blot tre uger bliver København endnu federe at rejse til, når byen introduceres til Marriotts prisvenlige livsstilskoncept Moxy Hotels. Den danske hoteloperatør Core Hospitality er begyndt at træne sit Crew og styler de sidste detaljer af hotellet, som skal stå klar til åbning den 18. marts.