Pressemeddelelse -
Ny struktur skal styrke hotelgruppes kommercielle indsats
Core Hospitality indleder 2026 med en opdateret organisering af den kommercielle afdeling. Målet er at skabe tydeligere ansvar, tættere samarbejde og et endnu skarpere fokus på både salg og professionel gæstekommunikation.
Ændringerne er trådt i kraft ved årsskiftet og omfatter en ny struktur i bookingafdelingen samt en styrket ledelse af corporate salg.
“Vi har haft et stærkt 2025, og nu tager vi næste skridt ved at skabe en struktur, der giver endnu bedre muligheder for fokus, udvikling og fremdrift. Med en mere strømlinet struktur får vi tydeligere ansvar, skarpere retning og bedre forudsætninger for at løfte både kvalitet og salg på tværs af hele den kommercielle afdeling,” siger Catharina Hallberg, kommerciel direktør, Core Hospitality.
Bookingen opdeles i to specialiserede afdelinger
For at øge fokus og sikre en mere målrettet indsats opdeles bookingafdelingen i to med hvert sit klare ansvarsområde:
Jeanine Andersen er udnævnt til Head of Central Reservation og får ansvaret for håndtering af alle individuelle reservationer via telefon og mail. Hun bliver samtidig primær kontaktperson for implementering og videreudvikling af Core Hospitalitys nye telefonsystem samt et nyt kommende mailsystem.
Patrick Menzies er udnævnt til Head of Group Sales and Reservation og får ansvar for leisure og gruppe salg, kombineret med den administrative håndtering af grupper samt løbende procesoptimering.
Opdelingen skal skabe bedre flow, tydeligere ejerskab og en mere effektiv håndtering af både gæstehenvendelser og gruppeforespørgsler, samtidig med at salgsindsatsen styrkes.
Corporate salg løftes med tydeligere ledelse på tværs af markeder
Som led i den samlede styrkelse af den kommercielle indsats får Gritt Pitz det overordnede ansvar for B2B salg med den nye titel Head of Corporate Sales.
Fremover vil sælgerne i Danmark og Norge rapportere direkte til Gritt, hvilket skal sikre tættere sparring, klarere prioriteringer og en mere samlet salgsindsats på tværs af markederne.