Gå til indhold
Moxy Bergen illustration
Illustration of Moxy Bergen by MIR

Pressemeddelelse -

Nyt Moxy hotel i Norge skal drives af dansk hoteloperatør

I 2020 åbner det friske og ungdommelige Moxy Hotels endnu et hotel i Norden; denne gang i Bergen, Norge. Efter en succesfuld åbning af Moxy Oslo X er det hippe hotelkoncept klar til at vokse med lanceringen af den 190-værelses store ejendom på Bergens havnefront. Hotellet forventes at åbne i maj 2020.

Moxy bekræfter hotel nr. 2 i Norge

Moxy Hotels er et sjovt og eksperimenterende boutiquekoncept, som nu skal åbne i hjertet af Bergen, en verdensarvsstad og gateway til Norges fjorde. Moxy Bergen bliver karakteriseret af sit dynamiske og friske design, som tilbyder den perfekte overnatningsmulighed til at gå på opdagelse i byens kultur. I ægte Moxy-stil bliver Moxy Bergen fyldt med livlige fællesmiljøer og en summende bar, så både lokale og rejsende kan nyde hotellets omgivelser. Bag hotellet står den store, bergensiske ejendomsudvikler, GC Rieber Eiendom A/S, der skal bygge og eje ejendommen.

Dansk hoteloperatør skal stå for driften

Core Hospitality er et nyetableret dansk hoteldriftsselskab og søsterselskab til Zleep Hotels. Core Hospitality er uafhængig af varemærker, således at det kan drive alt fra hostels til full-service hoteller. Som søsterselskab til Zleep Hotels skabes der stærke synergieffekter, da der kan trækkes på organisationens centrale kompetencer. Core Hospitality blev etableret i slutningen af 2017. Udover Moxy i Bergen skal selskabet også drive Moxy i København, som åbner i 2019. Derudover overtog det driften af Hotel Marina i Vedbæk ved årsskiftet og har altså hurtigt etableret sig som en stærk operatør i Norden.

Peter Haaber, CEO i Core Hospitality A/S, udtaler, “Det er en spændende mulighed, der er opstået for os. At kunne komme ind på det norske marked med et så spændende brand som Moxy, er helt unikt, og ikke mindst at kunne introducere et internationalt brand på en så vigtig destination som Bergen, er helt fantastisk. GC Rieber Eiendom AS, der ejer grunden og udvikler hotellet, har været en professionel og kompetent ejer, der har vist både mod og stor interesse for at udvikle et holdbart og langsigtet hotelprodukt. Det er en stor dag for os og en stor ære at få lov til at være med i denne udvikling af hotellet og af Bergens hotelscene”.

Velkommen #ATTHEMOXY

Moxy Hotels er et sjovt og ungdommeligt boutiquekoncept af verdens største hotelgruppe, Marriott International. Moxy er målrettet millenniumgenerationen, som det tydeligt ses i det friske design, de livlige fællesmiljøer og overkommelige priser. Moxy oplevelsen begynder med en velkomstdrink i den store og summende lobby. Hele stueetagen byder gæster op til at slappe af, mødes med venner eller arbejde i et pulserende miljø. De 190 værelser bliver indrettet med lydreducerende vægge, 42" LCD fladskærmsfjernsyn, gratis WiFi, USB-porte og lækre senge. Værelserne er funktionelt, fleksibelt og enkelt indrettet med gennemtænkte detaljer. Læs mere om Moxy konceptet.

Fakta

  • Moxy Bergen forventes at åbne med 190 værelser til maj 2020.
  • Moxy Hotels er Marriott Internationals millenniumfokuserede brand.
  • Moxy Hotels åbnede sit første hotel i Milano i 2014 og har siden åben i alt 20 hoteller på verdensplan med yderligere 90 ejendomme i udviklingspipelinen.
  • GC Rieber bygger og ejer hotelejendomme.
  • GC Rieber har investeringer i søfart og ejendomme og har i 135 år udviklet sig til at have mere end 800 medarbejdere over hele verden.
  • Core Hospitality er en dansk hoteloperatør med Nordiske ambitioner.
  • Core Hospitality er uafhængig af brands og samarbejder derfor både med verdens største brands og med lokale privatinvestorer.
  • Core Hospitality skal også drive Moxy i København, som åbner i 2019.
  • Zleep Hotels er søsterselskab til Core Hospitality.

Related links

Kategorier

Kontakt

  • Moxy Bergen exterior illustration
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    5991 x 3893, 6,9 MB
    Download