Gå til indhold
Presset erhvervsliv fastholder stabilt konkurstal i maj

Pressemeddelelse -

Presset erhvervsliv fastholder stabilt konkurstal i maj

Selvom antallet af konkurser går en smule op i maj, formår virksomhederne generelt at holde fogeden fra døren. Det vurderer Morten Kofoed-Larsen, Country Manager for Creditsafe Danmark, ud fra maj måneds konkurstal. Den konkursbølge, mange har forudsagt som følge af afviklingen af Corona-gæld, er indtil videre udeblevet.

Restauranter holder stand

Restauranter og kulturinstitutioner nyder godt af opsparede formuer hos forbrugerne, kun 26 gik konkurs i kategorien Overnatning og restauration (sidste år i maj var tallet 23), mens 4 virksomheder gik konkurs inden for Kultur, forlystelser og sport (mod 5 sidste år)

I alt måtte 376 dreje nøglen om med konkurs. Det er 69 flere end i april, til gengæld 67 færre end i marts - og svarer nogenlunde til gennemsnittet for de første 5 måneder af 2022. Niveauet ligger kun lidt højere end i maj 2019 før Corona.

Endnu er der ro på

Konkurs-riven har været ude efter især bygge og anlæg og finansielle virksomheder. Sammen tegner de to forretningsområder sig for knapt hver tredje af konkurserne (30%). Fordi der er tale om store økonomiske maskinrum kan det, vurderer Morten Kofoed-Larsen, være spæde varsler om recession - men endnu er der ro på.

Ud af de 376 konkurser stod Bygge og Anlægsvirksomheder for de 63, mens Pengeinstitut-, finansvirksomhed og forsikring stod for 46 konkurser.

Overraskende positivt

”Et stabilt konkurstal efter en måned, som maj 2022 er godt gået. Det vidner om modstandsdygtighed overfor mange typer udfordringer; højere brændstofpriser, tegn på råvaremangel, rentestigninger, logistikudfordringer samt en krig, der trækker i langdrag. Læg dertil mangel på arbejdskraft og højere lønkrav. Faktisk overraskende positivt, at vi ikke ser flere konkurser", mener Morten Kofoed-Larsen.

Stabil udvikling i regionerne

Flest konkurser fandt sted i Hovedstaden, hvor 173 virksomheder gik konkurs, hvilket ligger lidt over gennemsnittet for årets første fem måneder. Midtjylland, der var hårdt ramt i april med 108 konkurser, er tilbage på 71, som svarer til det gennemsnitlige niveau i regionen i 2022.

Emner


Creditsafe er verdens mest anvendte kreditrapporteringsudbyder med 24 kontorer i 14 lande og over 100.000 kunder. Siden starten i 1997 har virksomheden leveret kredit-, markeds- og erhvervsinformation til store og små virksomheder, kommuner, myndigheder og organisationer.

Kontakt

Morten Kofoed-Larsen

Morten Kofoed-Larsen

Pressekontakt Country Manager +45 2389 5544
Camilla Emring

Camilla Emring

Pressekontakt PR Manager Denmark +46(0)761381142

Verdens mest brugte kreditoplysningsbureau

Kreditvurdering af 430 millioner virksomheder i 200 lande. Creditsafe er et internationalt kreditoplysningsbureau med 25 kontorer i 14 lande og over 110.000 kunder. Vi har ændret den måde, som virksomhedsoplysninger benyttes på verden over gennem vores passion for, og vilje til at levere god virksomhedsdata. Vi hjælper jer med at kunne tage bedre og sikre forretningsbeslutninger og reducere kreditrisici.