Pressemeddelelse —
Q8 er Danmarks mest digitale benzinselskab
Der er flere end 30 performancekriterier, som ligger til grund for vurderingen af Danmarks absolut bedste virksomheder på det digitale felt. Fra antallet af features på websitet, mobile applikationer, brug af online marketing, sociale medier og ikke mindst e-handel. Tilsammen beregnes virksomhedens DPS (Digital Performance Score) fra 0 - 100 % som et mål for virksomheders anvendelse af alle de digitale muligheder, der registreres i undersøgelsen.
Q8 er det benzinselskab, som har forstået at udnytte de fleste digitale muligheder med de fleste on site features, brug af online markedsføring samt mobile applikationer og e-handel.
”Det er lykkedes ikke bare at flytte salget fra én kanal til en anden, men rent faktisk også at løfte omsætningen. Og det er gennem test, analyse og optimering, at en stor del af årsagen ligger,” siger Kim Tingager, Head of Digital Business Development.
Q8 har de sidste par år arbejdet specielt målrettet med at udbygge sin onlineforretning med salg af fyringsolie og kundekort – og ikke mindst at optimere samspillet med onlinekanalen og de fysiske stationer:
”Vi har et dagligt samarbejde med vores digitale bureau, Creuna, om at optimere og fine tune vores digitale aktiviteter. Ikke bare vores onlinesalg af fyringsolie, men også hvordan vi udnytter onlinetrafikken til at få folk ned på stationerne og handle alt fra brød til bilvask. Vi slapper aldrig af, når vi har lanceret noget nyt. Tværtimod er vi altid i beta og anser aldrig vores digitale produkter som færdige.”
Hos Creuna er der naturligvis også glæde at spore:
”Vi er altid glade, når man kan måle sammenhængen mellem virksomheders investering i digitale kanaler og deres performance. Det handler ikke alene om at bygge flere nye digitale features til sine kunder. Det er mindst lige så vigtigt at optimere på sammenhængen mellem eksisterende kanaler – især at forbedre samspillet mellem digitale kanaler, de klassiske medier og ikke mindst butikkerne. Og det gør Q8 på en god måde,” udtaler Thomas Kruse Andersen, Director, Clients & Sales hos Creuna.
Se alle vinderne her: http://www.digitaldag.dk/#!branchevindere-2013/c3o3
Yderligere information
Thomas Kruse Andersen
Director, Clients & Sales, Creuna
+45 22 68 58 30
thomas.kruse@creuna.dk
Marie Schou Petersen
Kommunikationskonsulent, Q8
+45 42 12 64 19
masp@q8.dk
Emner
- Webmedier
Kategorier
- creuna
- digital kommunikation
- digitale løsninger
- digitalt bureau
- myresearch
- digitale sunhedstjek
- analyse
- digital analyse
Creuna er Nordens største digitale bureau med kontorer i Danmark, Norge, Sverige og Finland. Med vores full service koncept og førende markedsposition med mere ned 330 ansatte i Norden, dækker vi alt fra tanke til handling inden for digital kommunikation. Vi løser udfordringer indenfor salg, marketing og branding. Og vi effektiviserer og automatiserer forretningsprocesser, der gør det lettere at samarbejde, producere og levere med et optimalt ressourceforbrug. Kort sagt: Vi kombinerer strategi, kreativitet og teknologi - digitalt.