Gå til indhold
Analyse af egne processer øger arbejdsglæde hos chauffører

Nyhed -

Analyse af egne processer øger arbejdsglæde hos chauffører

De seneste år har nyheder om akut lastbilchaufførmangel præget nyhedsbilledet for transportbranchen. Det er svært at tiltrække unge til chaufføruddannelsen, og mange af de aktuelle chauffører er ved at have nået pensionsalderen. Logistikvirksomheden Dachser Denmark har valgt at tage sagen i egen hånd.

Lastbilchauffører er essentielle for, at du kan gå ned hos din lokale isenkræmmer og købe en ny elkedel, når den gamle står af, og at medicinsk udstyr er tilgængeligt på hospitalet, så du kan få den behandling, du har brug for. Mange af de varer, som vi er afhængige af i vores moderne samfund, er transporteret af nogen, og chaufførerne er en nøglebrik i det store puslespil, som mange af os hver dag tager for givet.

Men hos Dachser Denmarks filial i Kolding prøver man at vende den tendens.

”Vi gør alt, hvad vi kan, for at forbedre vores samarbejde med chauffører og vognmænd,” fortæller Manuel Soares, Operations Manager Inbound European Logistics. ”Vores største udfordring er, at som chauffør har man lige nu ikke en almindelig otte timers arbejdsdag. Det er måske med til at gøre det mindre attraktivt for unge folk.”

Analyse af egne processer

Derfor iværksatte Dachsers filial i Kolding en værdistrømsanalyse – et projekt, hvor virksomheden sætter sig i chaufførernes sted og analyserer sine processer udefra for at kunne fjerne eventuelle frustrationer i deres hverdag og forbedre samarbejdet.

”Det er svært at fastholde chauffører i dag. Derfor har vi fået belyst, hvilke processer vi har, så vi kan prøve at fjerne de ting, der frustrerer i dagligdagen,” fortæller Christian Hygum, Dachser Expert Network Operations eller DENO med base i Kolding.

Analysen resulterede i en handlingsplan med 21 punkter, som filialen i Kolding arbejder på at optimere. Tidligere skulle chaufførerne for eksempel ind på kontoret med dokumenter to gange, hver gang de besøgte terminalen, og det gik ud over både arbejdsglæden og effektiviteten. Den proces er blevet forsimplet, hvilket sparer chaufføren for 5 minutters unødig arbejdstid i mødet med Dachser. Et andet eksempel er, at man er begyndt at læsse nogle af distributionsbilerne på forhånd, så chaufførerne møder ind til biler, der er helt klar til at køre af sted. På den måde får de en lidt kortere arbejdsdag og en højere grad af aktiv køretid.

Rammebetingelser på dagsordenen

Spørger man Manuel Soares skal rammebetingelserne for chaufførfaget ændres, og hans tætte kollega Laurent Piederriere stemmer i.

”I dag forventer vi mere og mere af chaufførerne. Med digitaliseringen har de fået flere opgaver, som de skal administrere, og de er blevet kontaktpunkt for afsender og modtager,” siger Laurent Piederriere, Team Leader Inbound hos vejtransportfilialen i Kolding. ”Derfor er det så vigtigt for os at have en god kommunikation med dem. De skal føle sig hørt og føle, at de er en del af vores virksomhed.”

Ved at sætte sig i chaufførernes sted og følge dem en hel dag og tage tid på alle processer i løbet af dagen håber Dachser på at kunne gøre sig mere attraktiv som samarbejdspartner for vognmænd og chauffører nu og i fremtiden og samtidig præge branchen til bedre arbejdsvilkår.

”Det var lærerigt at få skabt en rigtig god dialog med chaufførerne med det udgangspunkt, at vi skulle blive klogere på os selv og forbedre chaufførernes hverdag,” afrunder Christian Hygum, Dachser Expert Network Operations.

Emner

Kategorier

Kontakt

Relateret materiale

  • Chaufførmangel: ”Vi har et ansvar”

    Chaufførmangel: ”Vi har et ansvar”

    De seneste år har nyheder om akut lastbilchaufførmangel præget nyhedsbilledet for transportbranchen. Den generelle mangel på arbejdskraft berører langt flere end blot aktørerne i branchen – det har konsekvenser for hele det danske samfund. Vi har talt med General Manager Peter Hut om, hvordan en logistikvirksomhed som Dachser kan bidrage til at komme krisen til livs.

  • 50 år i transport og logistik

    Den 10. september 2023 kan René Sidor, Managing Director for Dachser Nordic fejre 50 år i transport- og logistikbranchen. Vi har talt med ham om, hvordan transportbranchen tog sig ud, da han trådte de første spæde skridt i sin karriere, til hvordan den ser ud nu og i fremtiden.

  • Dachser og Fercam etablerer joint venture i Italien

    Dachser og Fercam etablerer joint venture i Italien

    Et mangeårigt partnerskab fører nu til et joint venture inden for stykgods og kontraktlogistik. Fercam overfører sine divisioner Distribution (stykgods) og Logistics (kontraktlogistik) til et joint venture med Dachser under navnet "Dachser & Fercam Italia S.r.l.". Dachsers andel på 80 procent i det nye selskab styrker og fuldender virksomhedens europæiske netværk. Overdragelsen af kontrol afventer

  • Michael Rytter, selvstændig vognmand.

    Tæt samarbejde giver robuste forsyningskæder

    Forsyningskæder i dag er komplekse, omfattende og påvirkes konstant af udviklingen i det globale samfund. Logistiksektoren er essentiel for vores adgang til varer, og her spiller chaufføren en central rolle.

  • Egen analyse sætter sikkerhed i højsædet

    Egen analyse sætter sikkerhed i højsædet

    Sikkerhed, sikkerhed, sikkerhed. Nogle budskaber er så vigtige, at de sagtens tåler at blive gentaget. Netop hjemvendte fra kursus er vi fulde af inspiration, men når hverdagen igen ruller derudad, tager autopiloten over, og vi kommer hurtigt til at gentage vores gamle vaner. Så hvad kan vi gøre for at bevare inspirationen?

  • Familiedag støtter klovnenæser i Danmark

    Familiedag støtter klovnenæser i Danmark

    Hvert år bliver mere end 240.000 børn indlagt på Danmarks hospitaler. Med sine 70 uddannede hospitalsklovne arbejder foreningen Danske Hospitalsklovne hver dag for at styrke livsglæden hos de indlagte børn og deres familier. For at støtte op om det værdifulde arbejde inviterede Dachser Denmark i Hvidovre sine ansatte og deres familier til familiedag krydret med klovneløb og indsamling af skrald.

  • To af kvinderne fra ”Trucking for Equality” – et projekt baseret på netværksdannelse, engagement og innovative idéer.

    Større end at flytte gods fra A til B

    At holde den globale økonomi i bevægelse ved at transportere varer over hele verden er drivkraften for mange i logistikbranchen, når de går på arbejde. Men Claus Hansen, CEO for Baton Transport, ville gøre en forskel, og da han ligesom andre transportvirksomheder indså omfanget af den chaufførmangel, der blussede op i 2022, vidste han, at det var tid til at skride til handling.