Gå til indhold

Nyhed -

Badmintonketsjere på vej til Jerevan

En palle med badmintonudstyr ankommer i Jerevan i Armenien. Udstyret er doneret af danske badmintonvenner, og det skal skabe glæde for både professionelle og fritidsudøvere i Jerevan. Dachser Denmark har doneret transporten af pallen.

Brandt og Laybourn. Det er navnene på de to badmintonentusiaster, der står bag badmintonprojektet Badminton Power, og de arbejder for at nære og udbrede kærligheden til badmintonsporten. Derfor arrangerede de Danmarks første gratis badmintoncamp før jul 2018, Free Camp, som samtidig skulle være en indsamling. Her blev deltagere og andre interesserede opfordret til at medbringe ketsjere og andet udstyr, som bare lå og samlede støv derhjemme. Hvorfor? For at støtte badmintonspillere i Jerevan, Armenien.

Fra Hvidovre til Jerevan

Det var historien om en badmintonhal i hovedstaden, der drev Thomas Laybourn og Allan Brandt til deres første badminton-velgørenhed uden for landets grænser. Billeder af en slidt træningshal med et ujævnt betongulv; spillere – dygtige spillere endda – der spillede med bare tæer; gammelt udstyr og gammelt tøj. Det hele viste, hvor dårlige vilkår både professionelle og mindre professionelle badmintonspillere i Armeniens hovedstad trænede under.


”Armenien er jo ikke ligefrem et land, som man ville betegne som et uland,” fortæller Thomas Laybourn, tidligere verdensmester i badminton og Free træner, ”men det lå lige til højrebenet, at her kunne vi gøre en forskel for badmintonspillerne,” fortæller han.


Som tidligere professionel badmintonspiller har Thomas Laybourn rejst meget i hele verden, og han har set, hvor vidt forskellige forholdene for udøvere af sporten er. ”Vi ville gerne hjælpe nogle, der ikke har så gode midler, og som ikke kaster om sig med dyre ketsjere og bolde.”

Et skub med på vejen

Peter Hut, General Manager European Logistics for Dachser Denmarks filial i Hvidovre, fik nys om, at Thomas Laybourn og Allan Brandt manglede lidt hjælp til transporten af en palle med badmintonudstyr. Projektet landede på hans bord, og han besluttede sig for at hjælpe.


”Vi ville gøre en god gerning og hjælpe med fragten af pallen. Selvom det er en del af vores portefølje, så er det jo en lidt usædvanlig transport med en interessant destination – det er ikke hver dag, vi fragter noget til Armenien,” fortæller Peter Hut.

Emner

Kategorier

Kontakt

Relateret materiale

  • Ny resultatrekord for Dachser Nordic

    Ny resultatrekord for Dachser Nordic

    Årsrapporten 2018 for Dachsers nordiske koncern viser en omsætning på 1,2 milliarder kroner og et resultat før skat på 47,4 millioner – hvilket svarer til en stigning på 48 procent. Størst har væksten været for det svenske datterselskab, hvor resultatet før skat er firdoblet fra 3,1 millioner i 2017 til 12,6 millioner i 2018.

  • Fra elev til fuldtidssælger

    Dachser Denmark har uddannet sin første administrationselev. Lasse Christiansen har de sidste to år været administrationselev i salgsafdelingen i Hvidovre. Med udgangen af februar 2019 færdiggjorde han sin elevtid, og han skal nu være ny Junior Sales Executive European Logistics i Hvidovre.

  • Dachser modtager IMD’s Global Family Business Award 2019

    IMD Business School, International Institute for Management Development, anerkender Dachser for sine robuste ledelsesstrukturer både i virksomheden og i familien kombineret med succesfuld drift med fokus på kvalitet.

  • 32 år med RL Trans

    For René Lausten som selvstændig vognmand er det aldrig til at vide, hvad dagen bringer. Men der er alligevel én ting, der har været en fast del af hans hverdag i næsten alle virksomhedens 32 år – og det er Dachser. Vi har talt med René og fået et indblik i hverdagen som vognmand.

  • Dachser knækker cancer

    I uge 43 sætter Kræftens Bekæmpelse og TV2 traditionen tro fokus på folkesygdommen kræft. Knæk Cancer-ugen kulminerer i et show lørdag den 26. oktober, hvor hele Danmark står sammen i kampen mod cancer. Dachser Denmark har valgt at støtte med 25.000 kroner igen i år.

  • Kai Hansens motto: ”Hvorfor køre 100 kilometer forgæves?”

    25 år på terminalen

    Kai Hansen er en vigtig brik på terminalen hos Dachser Denmark i Kolding. Den 43-årige sønderjyde startede sin karriere i logistikbranchen i 1994 hos det daværende AS Ove Haugsted. Her kom han i lære som lager- og logistikmedarbejder.