Gå til indhold
Dachser bliver medlem af DWV

Nyhed -

Dachser bliver medlem af DWV

Den 1. januar 2021 tilsluttede Dachser sig den tyske DWV-sammenslutning, en lobbygruppe, der siden 1996 har arbejdet for en hurtig udbredelse af brint som energikilde og for at fremme af brændselscelleteknologi. Dachser bliver samtidig en del af DWV's HyLogistics-klynge.

Bilproducenter, vedvarende energiselskaber og logistikvirksomheder gik for nylig sammen og etablerede denne nye arbejdsgruppe. Deres mål er at give politisk opbakning til forberedelse og indførelse af brændselscellelastbiler på markedet med henblik på at reducere drivhusgasemissionerne inden for godstransport – og at repræsentere disse interesser over for de tyske og europæiske politiske beslutningstagere og ministerier.

“Godstransport ad landevej står for cirka 5 procent af den samlede udledning af drivhusgasser i EU. Brintbrændselscelleteknologi repræsenterer den bedste mulighed for at nå det langsigtede mål om nulemissionskøretøjer, især inden for lastbiltransport over lange afstande,” siger Stefan Hohm, Chief Development Officer hos Dachser. “Vores medlemskab af DWV er et vigtigt skridt, da vi samarbejder med transportpartnere og chauffører om at forberede Dachser-netværket til ændringerne i transportsektoren,” fortsætter Hohm.

Attraktiv metode til godstransport

“Det, der gør brint- og brændselscellelastbiler så attraktive ved transport af varer, er den høje systemeffektivitet, som brændselsceller tilbyder, og som langt overgår forbrændingsmotorens. Men denne type transport vil samtidig give store lokale fordele i form af nuludledning af nitrogenoxid, CO2 og partikler. Vi er rigtig glade for at få Dachser, en førende logistikvirksomhed, med om bord som medlem,” siger Werner Diwald, bestyrelsesformand for DWV. 

Emner

Kategorier

Kontakt

Relateret materiale

  • Dachser skifter til 100 % grøn elektricitet

    Dachser skifter til 100 % grøn elektricitet

    Fra 1. januar 2022 vil Dachser udelukkende indkøbe elektricitet, der er produceret ved hjælp af vedvarende ressourcer. Det betyder, at logistikudbyderen, der driver 387 afdelinger i 42 lande, øger sin andel af grøn strøm fra omkring 60 procent til 100 procent.

  • SCANGRIP: en innovativ forsyningskæde

    Forsyningskæder er et varmt emne for tiden. Hvilken rolle spiller forsyningskæden for, hvordan din virksomhed klarer sig igennem krisetider? Hvordan fremtidssikrer du din forsyningskæde? Vi har taget et nærmere kig på vores samarbejde med vores kunde SCANGRIP – en sand innovatør.