Gå til indhold
Dachser skifter til 100 % grøn elektricitet
Dachser skifter til 100 % grøn elektricitet

Pressemeddelelse -

Dachser skifter til 100 % grøn elektricitet

Logistikudbyderen får leveret al sin elektricitet i hele verden fra vedvarende energikilder. Samtidig vil virksomheden firdoble den mængde af grøn elektricitet, den selv genererer ved hjælp af solcelleanlæg.

Fra 1. januar 2022 vil Dachser udelukkende indkøbe elektricitet, der er produceret ved hjælp af vedvarende ressourcer. Det betyder, at logistikudbyderen, der driver 387 afdelinger i 42 lande, øger sin andel af grøn strøm fra omkring 60 procent til 100 procent. I Tyskland og Nederlandene er det familieejede selskab allerede gået over til grøn strøm. Derudover vil Dachser øge sin egenproduktion af vedvarende energi betydeligt og i første omgang installere og udvide solcelleanlæg på tagene af sine logistikfaciliteter og kontorbygninger i Europa. I 2025 vil virksomheden have mere end firdoblet sin nuværende kapacitet til en installeret kapacitet på over 20.000 kWp.

"Vi implementerer to grundlæggende byggesten i vores klimabeskyttelsesstrategi. Dels vil vi på verdensplan fremover udelukkende købe elektricitet, der er produceret ved hjælp af vind- og vandkraft og solenergi, og dels udvider vi vores egenproduktion af grøn elektricitet," fortæller Stefan Hohm, Chief Development Officer (CDO) hos Dachser. "Disse tiltag reducerer vores CO2-fodaftryk. Samtidig styrker vores efterspørgsel produktionen af grøn strøm og bidrager dermed til at udvide kapaciteten i Europa til produktion af elektricitet fra vedvarende energikilder."

En langsigtet strategi for klimabeskyttelse

Effektivitet, innovation og inkluderende ansvar – det er hjørnestenene i Dachsers langsigtede klimabeskyttelsesstrategi. Den familieejede virksomheds initiativer tager sigte mod effektive logistikprocesser, energibesparelser og teknologisk innovation. Dachser mener, at det er den bedste måde at begrænse udledningen af drivhusgasser på i overensstemmelse med Parisaftalens mål om en maksimal temperaturstigning på 2 grader og EU's og mange landes klimabeskyttelsesmål. Derfor samarbejder virksomheden med kunder og partnere, der også er ivrige efter at have aktiv indflydelse på logistikbranchens initiativer i forhold til at indføre lav- og nulemissionsteknologier. Også medarbejderne er tæt involveret i aktiviteter, der har til formål at beskytte klimaet, og engageret i samfundsmæssige og sociale spørgsmål, der rækker ud over Dachsers egne direkte forretningsinteresser.

Emner

Kategorier


Om Dachser:

Dachser er en familieejet virksomhed, der tilbyder transportlogistik, lagerservices og kundespecifikke services inden for to forretningsområder: Dachser Air & Sea Logistics og Dachser Road Logistics. Virksomheden tilbyder blandt andet omfattende kontraktlogistikløsninger og branchespecifikke løsninger. Et fintmasket transportnetværk – både i Europa og oversøisk – og fuldt integrerede it-systemer sikrer intelligente logistikløsninger over hele verden.

Med næsten 31.000 medarbejdere på 387 faciliteter over hele verden, opnåede Dachser i 2020 en samlet nettoomsætning på 5,6 milliarder euro. Samme år håndterede logistikleverandøren i alt 78,6 millioner forsendelser med en samlet vægt på 39,8 millioner tons. Dachser er repræsenteret med egne datterselskaber i 42 lande.

Du finder mere information om Dachser på www.dachser.dk

Kontakt

Maria Andersen

Maria Andersen

Pressekontakt Senior Communications Consultant Nordic +45 20 85 99 29

Relateret materiale

Intelligent Logistics

Til rådighed for dig. Overalt i Europa.

Fremragende logistikservices i et af verdens stærkeste transportnetværk. Så standardiseret som muligt. Så individuelt som nødvendigt. Kundespecifik, højeffektiv og unikt integreret - det er intelligent logistik fra Dachser.

Dachser Denmark A/S
Helseholmen 11
2650 Hvidovre
Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum