Gå til indhold

Nyhed -

En ny generation af speditører

Maiken Jonassen er 24 år og netop færdiguddannet som speditør. På den sidste etape af sin uddannelse tog hun et langt skridt ind i inderkredsen af garvede speditører og blev repræsentant for de unge speditører med sit engagement i Young Freight Forwarders. Med bare et halvt år på bagen er hun og udvalget allerede godt i gang med at give unge speditører en stemme i branchen.

For godt to år siden startede Maiken sin rejse ind i speditionsverdenen. Nu er hun et engageret medlem af Young Freight Forwarders (YFF), et udvalg for unge speditører under brancheorganisationen Danske Speditører (DASP). Udvalget fokuserer udelukkende på de emner og projekter, medlemmerne i gruppen vil fokusere på – og det er positivt:

”I speditionsbranchen kan der nogle gange være en generel skepsis i forhold til ungdommen,” fortæller Maiken Jonassen, Freight Forwarding Assistant hos Dachser Denmark i Hvidovre. ”De mere garvede i branchen synes ofte enten, at de unge har for travlt med at komme til tops, og at de kræver for meget, eller at de unge på mange måder er dovne og ikke tager nok initiativ. Når det så er sagt, så får vi også positiv feedback. Folk er glade for engagerede unge, og de støtter op om os og vores ønske om at deltage i fagudvalgenes møder.”

Fokus på at optimere speditøruddannelsen

Det hele startede med en elevdag i Børsbygningen i København, hvor Danske Speditører holder til. Her præsenterede uddannelseschef i DASP Jakob Størling idéen om at etablere et udvalg for unge speditører. Idéen blev til virkelighed, og udvalgets første møde blev afholdt i september 2019, hvor første punkt på dagsordenen var speditøruddannelsen:

”Måske er der mange, der er ligeglade med at optimere uddannelsen, fordi de har overstået den. Men jeg mener, at hvis jeg kan være med til at forbedre den for andre unge, så er det arbejdet værd,” siger Maiken Jonassen med ild i øjnene.

De seks medlemmer har forskellige aldre, roller og erfaringer inden for spedition, men alle er de passionerede medarbejdere med klare meninger omkring YFF-udvalgets mærkesager: elevuddannelsen, netværksgrupper, fremtidens teknologi og PR over for de unge speditører.

Ung kvinde i en mandsdomineret branche

Flere centrale aktører i branchen, for eksempel brancheorganisationer og fagmedier, er de seneste år begyndt at byde ind med forskellige tiltag for at gøre transport- og logistikbranchen til et mere attraktivt karrierevalg for kvinder.

”Når man er til generalforsamling i DASP sammen med alle de rutinerede speditører, er der mange mænd. Ud af omkring 60 deltagere ved den seneste generalforsamling var der måske 10 kvinder til stede,” fortæller Maiken Jonassen. Selvom hun er en del af dette mindretal, er hun overbevist om, at der er håb forude. Det er muligt at skabe et attraktivt arbejdsmiljø for både kvinder og unge mennesker i branchen. ”Vi var nogle stykker fra Young Freight Forwarders-udvalget, der deltog i generalforsamlingen, og vi vil gerne med igen – men vi arbejder på en holdningsændring i forhold til os unge speditører.”

Emner

Kategorier

Kontakt

Relateret materiale

  • Dachser med til ”Mød en virksomhed” i Hvidovre

    Den 13. november 2019 inviterede Hvidovre Kommune folkeskoleelever og deres forældre til ”Mød en virksomhed”. Det var en dag i uddannelsens og erhvervslivets tegn, og Dachser Denmark deltog for at give de unge et indblik i livet som speditør i en global logistikvirksomhed og for at vise, at man kan starte sin karriere hos Dachser Denmark.

  • ”Jeg ville gerne hjælpe med at etablere et endnu tættere samarbejde mellem kontor og terminal og få en øget forståelse for de udfordringer, som terminalmedarbejderne står over for." Peter Hut, General Manager, Hvidovre

    I lære på terminalen

    Hvordan kan man optimere processerne på terminalen – og er der overhovedet noget at optimere? Hvad mener Dachsers logistics operatives selv om deres arbejdsgange? General Manager Peter Hut gik ”i lære” på terminalen for at blive klogere på, hvor der kan optimeres.

  • Glashütte Lamberts har fremstillet glaspladerne til det nyrenoverede Big Bens urskiver.

    Nyt glas til Big Ben

    Fra Oberpfalz til London: Dachser leverer håndblæst glas fra glasværket Glashütte Lamberts til Storbritannien. De forsvarligt indpakkede glasplader er på vej til det verdensberømte Elizabeth Tower i London.

  • Flasket op med værdier

    Virksomhedskultur er den lim, der binder organisationen sammen. Det er værdier, normer og adfærd, som går op i en højere enhed, skaber retning og viser vejen. Det kræver til gengæld, at kulturen kan opleves, at den kan mærkes helt inde i de inderste tandhjul af virksomhedsmaskinen. Vi har talt med Andreas Pedersen, der er flasket op med Dachsers værdier i sit professionelle liv.

  • Den Holstebrobaserede virksomhed ID Identity er en af Europas førende leverandører af arbejdstøj.

    ID Identity blev stærkere på det tyske marked

    Den Holstebrobaserede virksomhed ID Identity er en af Europas førende leverandører af arbejdstøj inden for tre segmenter: corporate wear, textile service og private label. Fra kontoret i Holstebro går distributionen til hele det nordlige Europa, og med hjælp fra Dachser har ID Identity fået nye indgange til det tyske marked.

  • Vin- og spirituslogistik på højeste plan med Moët Hennessy.

    Logistik til dyre dråber

    Vin- og spiritusbranchen har behov for skræddersyede logistikløsninger. Fra sine filialer i Nürnberg i Tyskland og Hörsching i Østrig leverer Dachser kvalitetsprodukter fra Moët Hennessy til detailhandel, restauranter og arrangementer. Logistikudbyderen tilbyder også en lang række tillægstjenester til alle champagne- og spiritusbranchens forretningsaktiviteter.