Gå til indhold
Glashütte Lamberts har fremstillet glaspladerne til det nyrenoverede Big Bens urskiver.
Glashütte Lamberts har fremstillet glaspladerne til det nyrenoverede Big Bens urskiver.

Nyhed -

Nyt glas til Big Ben

Fra Oberpfalz til London: Dachser leverer håndblæst glas fra glasværket Glashütte Lamberts til Storbritannien. De forsvarligt indpakkede glasplader er på vej til det verdensberømte Elizabeth Tower i London.

Elizabeth Tower – bedre kendt som Big Ben – er et af Londons mest berømte vartegn. Dens fire imponerende urskiver, som hver måler syv meter i diameter, har også givet det navnet "Klokketårnet". Det ikoniske symbol er i øjeblikket under renovering. Uret forventes at slå igen i 2021. Glasset i urskiverne skal også renoveres, og det sker ved hjælp af glasplader fra Waldsassen i tyske Oberpfalz, hvor Glashütte Lamberts lavede en tro kopi af Big Bens urskive og producerede de 1.300 håndlavede glasplader til det berømte tårn. "Det er et af de mest berømte vartegn i verden. Og det er især bevægende at vide, at det er os, der har lavet glasset til det. Det er vi stolte af," siger Robert Christ, marketingchef for Glashütte Lamberts.

Allerede i brug i Buckingham Palace

Virksomhedens logistikpartner Dachser håndterer transport fra Oberpfalz til Dartford tæt på London. Transport af det skrøbelige glas kræver stor præcision og ekspertise. Men eksperterne hos Dachser sørger for, at alt går efter planen og ankommer til destinationen uden skader.

"Det er et af de mest berømte vartegn i verden. Og det er især bevægende at vide, at det er os, der har lavet glasset til det. Det er vi stolte af." Robert Christ, marketingchef for Glashütte Lamberts.

De har faktisk allerede den nødvendige erfaring: Dachser Logistics Center Hof leverede glas fra det veletablerede glasværk til Storbritannien, nærmere bestemt til Buckingham Palace. "Vi har arbejdet med Glashütte Lamberts siden 2009 og hjulpet dem i andre europæiske lande," siger Angela Puchtler, Sales Executive hos Dachser Logistikzentrum Hof.

342 glasplader til én urskive

Glaspladerne står forsvarligt indpakket i trækasser på paller, klar til transport. De leveres direkte til deres berømte destination i London, hvor en britisk virksomhed skærer dem til, så de passer i tårnets urskiver. Fra næste år vil omtrent 1.300 glasplader fra Bayern pryde det nok mest berømte tårn i England. "Vi arbejder sammen med vores kunder for at udvikle transportløsninger til særtransporter med meget specifikke krav ligesom i dette tilfælde," siger Puchtler. "Og det siger sig selv, at vi er ret stolte over, at vi som logistikspecialister har spillet en rolle i renoveringsarbejdet på Elizabeth Tower."

Emner

Kategorier

Kontakt

Relateret materiale

  • Dachser Rail Services transporterer kemiske produkter til det kinesiske marked.

    Den Nye Silkevej: Dachser arrangerer transport med godstog

    BASF har givet sin mangeårige logistikleverandør Dachser opgaven med at håndtere et første godstog til Kina. Toget ankom til den kinesiske by Xi'an med 42 containere med BASF-produkter. Dachser tog sig af al planlægning, herunder koordinering med togoperatør RTSB GmbH, fortoldning og distribution af varerne i Kina.

  • En ny generation af speditører

    Maiken Jonassen er 24 år og netop færdiguddannet som speditør. På den sidste etape af sin uddannelse tog hun et langt skridt ind i inderkredsen af garvede speditører og blev repræsentant for de unge speditører med sit engagement i Young Freight Forwarders. Med bare et halvt år på bagen er hun og udvalget allerede godt i gang med at give unge speditører en stemme i branchen.

  • Den Holstebrobaserede virksomhed ID Identity er en af Europas førende leverandører af arbejdstøj.

    ID Identity blev stærkere på det tyske marked

    Den Holstebrobaserede virksomhed ID Identity er en af Europas førende leverandører af arbejdstøj inden for tre segmenter: corporate wear, textile service og private label. Fra kontoret i Holstebro går distributionen til hele det nordlige Europa, og med hjælp fra Dachser har ID Identity fået nye indgange til det tyske marked.