Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Takker af efter 45 år i logistikbranchen

Managing Director hos Dachser Nordic A/S, Finn Skovbo Pedersen, går på pension med udgangen af året. Han kan se tilbage på mere end 45 år i branchen – en rejse, der har budt på op- og nedture, udvikling og hård konkurrence. René Sidor overtager ansvaret som Managing Director for Norden.

Rejsen ind i logistikkens verden begyndte for Finn Skovbo Pedersen i 1972, da den dengang 17-årige unge mand startede som elev hos det hurtigt voksende speditionsfirma A/S Ove Haugsted. Den to et halvt år lange elevtid skulle vise sig at blive fundamentet for en lang og succesfuld karriere inden for transport- og logistikbranchen, der blandt andet bød på 8 år i Ove Haugsteds tyske filial i Dortmund. I 2005 blev Finn Managing Director for Dachser Nordic, da den tyske logistikudbyder købte op i Norden.

Over 45 år i rivende udvikling

For Finn Skovbo Pedersen har 45 år under samme CVR-nummer i transport- og logistikbranchen givet erfaring og viden inden for et erhvervsområde, som hele tiden er i udvikling, og hvor konkurrencen er hård. Og det har aldrig været kedeligt:

”I løbet af mine år i branchen har grænserne i Europa åbnet sig, og den frie handel har haft en stor betydning for udviklingen. Globaliseringen er den seneste udfordring, som også skaber store muligheder. Informationsteknologien er eksploderet. Er man innovativ og først på banen med avancerede kundevenlige løsninger, øges de konkurrencemæssige fordele. Hemmeligheden ligger i, at man skal være omstillingsparat uanset størrelsen på virksomheden. Hos Dachser har vi været igennem en utrolig spændende udvikling med offensive investeringer i Norden, hvilket blandt andet har betydet, at vi på koncernniveau har skabt en fordobling af vores resultater og dermed har haft det bedste regnskabsår nogensinde i 2016,fortæller den afgående Managing Director Finn Skovbo Pedersen.

Ny mand ved roret

Dachser i Norden bliver ledet efter familieværdierne i koncernen, og stafetten gives videre internt, idet René Sidor overtager roret fra Finn Skovbo Pedersen den 1. januar 2018.

”Jeg er meget glad for, at René Sidor, som medbringer en solid viden og erfaring inden for både landevej, sø og luft og kontraktlogistik, har sagt ja til stillingen som Managing Director Nordic. René har vist at han har globale lederevner og en stærk forståelse for branchens udvikling og de store trends og udfordringer vores kunder står overfor. Jeg er sikker på, at René vil videreføre strategien i vores nordiske Dachser-ånd,” siger Finn.

René Sidor har haft en lang ledelseskarriere i transport- og logistikbranchen, hvor han blandt andet har været adm. direktør for DanTransport og Country Manager for Panalpina i Danmark og Finland. Senest kommer han fra en stilling som General Manager European Logistics Hvidovre hos Dachser Denmark.

”Jeg glæder mig til at fortsætte Finns store arbejde for den nordiske koncern,” siger René. ”Finn har haft en umådelig stor indflydelse på Dachser i Norden, og med sin ildhu har han været medvirkende til, at virksomheden har haft en stabil vækst i Skandinavien de sidste 10 år. Det er med stor ydmyghed, jeg overtager rollen som Managing Director Nordic, og jeg vil fortsætte den klare kurs, som Finn har udstukket,” fastslår René.

Nordens eksistens på Dachser-landkortet har udvidet den verdensomspændende logistik-koncerns europæiske netværk og servicemuligheder. I dag eksisterer der i alt otte filialer i Skandinavien. Dachser Nordic har over 400 medarbejdere fordelt i Danmark, Norge og Sverige. Heraf er ca. 120 medarbejdere beskæftiget på hovedkontoret i Hvidovre og ca. 85 medarbejdere beskæftiget i Kolding. Ydelserne spænder fra system- og chartertrafik, sø- og luftfragt til kompleks kontraktlogistik.

Emner

Kategorier


Om Dachser:

Dachser, en familieejet virksomhed med hovedkvarter i Kempten i Tyskland, er blandt de førende logistikvirksomheder i Europa.

Dachser leverer omfattende transportlogistik, oplagring og kundespecifikke services inden for tre forretningsområder: Dachser European Logistics, Dachser Food Logistics og Dachser Air & Sea Logistics. Omfattende og tværfaglige serviceydelser som f.eks. kontraktlogistik, konsulent- og rådgivningsydelser samt industrispecifikke løsninger er også indeholdt i virksomhedens produktportefølje. Et perfekt fungerende transportnetværk  både i Europa og oversøisk  og informationsteknologi, der er fuldt integreret i alle virksomhedens systemer er basis for levering af intelligente logistikløsninger i hele verden.

Med 27.450 medarbejdere på 409 faciliteter over hele verden opnåede Dachser i 2016 en omsætning på 5,71 mia. euro og håndterede i alt 80 mio. forsendelser med en samlet vægt på 38,2 mio. tons. Dachser er repræsenteret med egne landeorganisationer i 43 lande.

For yderligere oplysninger om Dachser, se www.dachser.dk

Kontakt

Relateret materiale

  • Dachser Denmark er German Company of the Year

    Dachser Denmark A/S modtog prisen og titlen som German Company of the Year 2017 ved Dansk-Tysk Handelskammers årsdag den 1. juni 2017. Prisen hædrer en tysk virksomhed, der skaber fremgang i Danmark, og den uddeles af Copenhagen Capacity, Invest in Denmark og Dansk-Tysk Handelskammer.

  • Dachser vækster i Norden

    Dachser vækster i Norden

    2016 blev endnu et godt år for Dachser Denmark A/S. Virksomheden kan fremvise en flot årsrapport med en omsætning på 686 mio. kroner før skat og et resultat på 18,4 mio. kroner. Dachser i Norden vækster fortsat med en omsætning på 1,07 mia. kroner og et resultat på 35,5 mio. kroner mod et resultat på 33,4 mio. kroner i 2015 – en stigning på 6,3 procent.