Pressemeddelelse -

Dagrofa intensiverer CSR-indsatsen med nyansættelse

Bæredygtighed og social ansvarlighed er kerneværdier i Dagrofa-koncernen, som består af detailkæderne, Meny, Spar, Min Købmand og Let-Køb, samt Dagrofa Foodservice- og logistik. Derfor opruster koncernen nu markant på CSR-området.

Pr. 1. juni tiltræder 54-årige Henrik Engberg Johannsen som CSR Manager hos Dagrofa. Han kommer med solid erfaring fra en stilling som Head of Strategic Communications hos Epicent Public Relations samt ansvarlig for CSR, kommunikation og Regulatory Affairs hos Matas.

Henrik Engberg Johannsen vil indgå i kategoriledelsen og referere til kategoridirektør Michael Christensen, som glæder sig til samarbejdet.

- Med ansættelsen af Henrik Engberg Johannsen styrker Dagrofa indsatserne på blandt andet klima, sundhed, mindre brug af emballage, madspild og etisk dyrehandel yderligere. Til glæde for forbrugeren kommer Dagrofa med denne ansættelse til at gå forrest på endnu flere CSR-områder senest eksemplificeret ved, at Dagrofa som den første dagligvarekoncern har etableret affaldssorteringsmærker på sine private labels. Med sin erfaring indenfor både CSR og ledelse er jeg sikker på, at Henrik bliver et stort aktiv for hele koncernen , siger kategoridirektør Michael Christensen.

Dette fokus på CSR-området ser Henrik Engberg Johannsen nu frem til at understøtte og udvikle yderligere.

- Jeg glæder mig til at bruge min erfaring i at arbejde med CSR og kommunikation i retailbranchen til at styrke Dagrofa i samarbejde med de progressive købmænd, øvrige kollegaer og andre interessenter. Sammen skal vi udvikle initiativer, der mærkbart fremmer opfyldelsen af FN's verdensmål og samtidig bidrager til, at koncernen fortsætter sin økonomiske fremgang, siger Henrik Engberg Johannsen.

Emner

  • Økologiske spørgsmål

Kategorier

  • dagrofa foodservice

Dagrofa koncernen omsætter for ca. 18,6 milliarder kroner om året og beskæftiger omkring 14.500 ansatte. Koncernen består i dag af butikskæderne MENY, SPAR, Min Købmand, Let-Køb samt FoodService Danmark og Dagrofa Logistik.

Kontakt