Pressemeddelelse -

Dagrofa Logistik styrker organisationen med ny kommerciel salgsdirektør

Salget på både det nationale og internationale marked skal styrkes yderligere med ny kommerciel salgsdirektør i Dagrofa Logistik & Salg. Derfor har Dagrofa Logistik ansat Jette Andersen fra Sügro. Jette Andersen besidder et stort branchekendskab og lederkompetencer fra tidligere stillinger.

Jette Andersen begynder som ny kommerciel salgsdirektør i Dagrofa Logistik 1. maj 2021, hvor hun får det samlede ansvar for salg både nationalt og på eksportmarkedet.

Jette Andersen kommer fra en stilling som direktør i Sügro, hvor hun har haft det overordnede ansvar for indkøb, salg og marketing. Desuden har hun været direkte og stærkt involveret i opbygningen af virksomheden generelt, samt deres salgs- og marketingstrategi. Dagrofa står foran en ny strategiperiode, hvor fokus blandt andet vil være på udvikling og vækst, og her kommer den nyansatte direktør til at spille en vigtig rolle.

- Vi skal fortsat styrke vores position som leverandør til det danske retailmarked generelt, herunder også mindre kunder, og vi skal blive endnu stærkere på convenience. Desuden skal fokus på eksport intensiveres. Jette er drevet af resultater og innovation, så det er en stærk spiller med de rigtige forudsætninger for at løse opgaven, der indtræder som salgsdirektør i Dagrofa Logistik & Salg, siger adm. direktør i Dagrofa Logistik, Lars Arnløv.

Med sig bringer Jette Andersen et stærkt branchekendskab, bl.a. fra flere funktioner hos Danske Købmænd, hvor hun senest var kæde- og kategorichef. Desuden bringer hun stærke ledelseskompetencer erhvervet gennem både uddannelse og hendes tidligere beskæftigelser, inden for indkøb, supply chain, strategi og operationel drift.

- Nu glæder jeg mig til at blive en del af en af de mest fremtrædende fødevarekoncerner i Danmark. Dagrofa er baseret på den frie, selvstændige købmand, og min baggrund i blandt andet grossistverdenen er jeg sikker på bliver et rigtig godt match. Nu ser jeg frem til at lære koncernen at kende indefra og udvikle den stærke kundesammensætning, vi har både nationalt og på eksportmarkedet, siger Jette Andersen.

For yderligere information kontakt Dagrofas presseafdeling på telefon 72 33 23 23. 

Emner

  • Detailhandel

Kategorier

  • convenience
  • eksport
  • salgsdirektør
  • dagrofa
  • dagrofa logistik

Med over 500 dagligvarebutikker fordelt over hele Danmark er Dagrofa en af landets førende virksomheder på det danske fødevaremarked. Dagrofa står bag dagligvarebutikkerne MENY, SPAR, Min Købmand og Let-Køb og ejer også Danmarks største salgs- og logistikselskab, Dagrofa Logistik og Dagrofa Foodservice, som er ledende leverandør til restauranter, hoteller og kantiner. 

Kontakt

Dagrofa Koncernkommunikation

Pressekontakt For pressehenvendelser skriv eller ring til os på: 72332323