Pressemeddelelse -

Dagrofa når første overskud i 9 år

Efter tre års fokuseret arbejde med #StærkereSammen strategien og efter 8 år med tab har fødevarekoncernen nået målet om at blive overskudsgivende i 2021.

  • Omsætningen er vokset med 421 mio. kr. i forhold til 2020
  • Driftsindtjeningen (EBITDA) på 368 mio. kr. er det højeste niveau siden 2010
  • Årets resultat lander på 57 mio. kr., hvilket er en forbedring på 154 mio. kr. i forhold til 2020
  • Dagrofa opnår for tredje år i træk vækst i indtjeningen
  • Dagrofa vinder markedsandele i et voksende detailmarked

2021

2020

2019

2018

Omsætning

17,9 mia. kr.

17,5 mia. kr.

17,1 mia. kr.

17,4 mia. kr.

Driftsresultat (EBITDA)

368 mio. kr.

236 mio. kr.

200 mio. kr.

113 mio. kr.

Årets resultat

57 mio. kr.

-96 mio. kr.

-122 mio. kr.

-593 mio. kr.

”Vi har nået en vigtig milepæl og kan glæde os over, at Dagrofa igen er en overskudsgivende forretning. Vi har vundet markedsandele i detail, øget butiksnettet og markant forbedret rammevilkårene for vores købmænd. Det har vi opnået på trods af, at Dagrofa Foodservice i høj grad har været påvirket af COVID-19 restriktioner. Men selvom Dagrofa Foodservice har været udfordret, har vi fortsat arbejdet med også at styrke den del af forretningen”, siger Dagrofas koncernchef, Tomas Pietrangeli.

Dagrofa kan dermed frem mod 2024 bevæge sig ind i den nye, mere offensive og kundevendte strategiperiode #FremgangSammen.

Vi har med en stærk indsats på tværs af Dagrofa nået målet om at få sorte tal på bundlinjen. Nu er vi klar til at være mere offensive, og jeg tror på, at vi med #StærkereSammen har skabt fundamentet for en sund og bæredygtig forretning,” siger Tomas Pietrangeli.

Nyt mål i ny strategiperiode

Med den nye strategi vil Dagrofa investere 1,1 milliard kr. i mere digitalisering, styrkelse af butiksnettet og udvalgte kategoripositioner. Koncernen vil i den nye strategiperiode fokusere på at differentiere kundeoplevelsen, både fysisk og digitalt, tilbyde et innovativt og spændende sortiment og satse endnu mere på markedets højeste madfaglighed, inspiration og lokal tilstedeværelse.

Vores mål er et rentabelt Dagrofa fremadrettet. I løbet af de sidste tre år har vi blandt andet øget butiksindtjeningen, moderniseret og effektiviseret forretningen, samt vundet nye kunder og markedsandele. Det betyder, at vi i 2022 startede vores nye strategi #FremgangSammen ud fra et stærkt ståsted, og med en hel koncern af dygtige medarbejdere, står vi et godt sted,” siger Tomas Pietrangeli.

Årsregnskabet for 2021 bliver godkendt den 21. april 2022.

Årsrapporten 2021 findes på Dagrofa » Årsrapporter

For yderligere information kontakt Dagrofas presseafdeling på telefon 73 33 23 23.

Emner

  • Detailhandel

Kategorier

  • dagrofa
  • dagrofa foodservice
  • koncernchef
  • årsregnskab

Med over 500 dagligvarebutikker fordelt over hele Danmark er Dagrofa en af landets førende virksomheder på det danske fødevaremarked. Dagrofa står bag dagligvarebutikkerne MENY, SPAR, Min Købmand og Let-Køb og ejer også Dagrofa Logistik og Dagrofa Foodservice, som er ledende leverandør til restauranter, hoteller og kantiner. 

Kontakt

Dagrofa Koncernkommunikation

Pressekontakt For pressehenvendelser skriv eller ring til os på: 72332323