Pressemeddelelse -
Dagrofas egen produktserie Grøn Balance vinder tre internationalt anerkendte priser
Et øget strategisk fokus på egne varer og innovative produkter har været med til at sikre Dagrofa sejren i tre forskellige kategorier til den verdensomspændende private label konkurrence, PLMA’s Salute to Excellence Awards.
Tre af produkterne fra Dagrofas egen produktserie Grøn Balance er blevet kåret som nogle af verdens bedste i den internationale private label konkurrence Salute to Excellence, som årligt afholdes af Private Label Manufacturers Association (PLMA). Dagrofa har vundet prisen ad flere omgange, men det er første gang, at fødevarekoncernen vinder tre priser i det samme år.
Dagrofas Grøn Balance vandt i kategorierne ”Babybleer og vådservietter”, ”Miljøvenlige Vaskemidler” og ”Opvaskemidler” og mødte alle begejstring fra dommerne for at være højkvalitetsprodukter med Astma- og Allergimærket, Svanemærket og Vegan-mærket.
”Bæredygtigt, god værdi for pengene” og ”fri for alt = fremtidens produkt” var nogle af de kommentarer, som gik igen blandt dommerne. Det nyligt opdaterede design fik også stor anerkendelse for at præsentere en komplet helhedsoplevelse af de værdier inden for økologi, miljø og sundhed produkterne repræsenterer.
Ifølge kategoridirektør Michael Christensen har en øget strategisk indsats på egne varer og Corporate Social Responsibility også en del at gøre med Grøn Balances flotte præstation til Salute to Excellence konkurrencen.
- Det er jo et kæmpe skulderklap og et tegn på, vi er på vej i den rigtige retning med vores øgede fokus på Grøn Balance serien som en del af vores nye strategi #FremgangSammen. Samtidig har vi som led i vores CSR-strategi høje ambitioner for vores produkter indenfor økologi, miljø og sundhed. Her spiller Grøn Balance en stor rolle, og vi har indarbejdet flere nye værdier på de områder for at møde kundernes stigende efterspørgsel uden at gå på kompromis med kvaliteten. Vores egne varer har altid været gode, men vi har givet dem endnu et løft på både indhold og design, og det har givet pote. F.eks. er salget af Grøn Balance steget med over 10% på et år, og nu har vi også vundet tre prestigefyldte priser, siger Michael Christensen.
Grøn Balance har f.eks. indarbejdet nye værdier, som tæller blandt andet brug af endnu mere genanvendt emballage, vejledning til korrekt affaldssortering og generelt mindre brug af emballage, der belaster miljøet. Alle Grøn Balance husholdnings- og plejeprodukter er desuden certificeret med Svanemærket og anbefalet af Asthma Allergy Nordic. Grøn Balances fødevarer er økologisk mærket.
Dagrofa har sat ambitiøse KPI’er for socialt ansvarlige produkter som en del af CSR-strategien for 2022-2024. Fødevarekoncernen skal blandt andet øge salget af Økologiske og Svanemærkede produkter med 10% årligt.
Dommerne vurderede produkterne ud fra flere parametre, herunder produktkoncept og fremtoning, emballage, repræsentation og værdi for pengene. Mere end 450 produkter fordelt på 69 kategorier fra 20 forskellige lande er blevet vurderet.
Fakta:
Det er en stor begivenhed, når Private Label Manufacturers Association afholder deres internationale awardshow Salute to Excellence, hvis formål er at hylde forhandlere og udviklere af innovative private label produkter af særlig høj kvalitet.
Vinderproduktet i kategorien ”Babybleer og vådservietter” er Grøn Balances Soft Diapers New Born 2-4 kg
Vinderproduktet i kategorien ”Miljøvenlige Vaskemidler” er Grøn Balance Miljø Kulørt vask
Vinderproduktet i kategorien ”Opvaskemidler” er Grøn Balance Miljø Koncentreret Opvask
Emner
- Detailhandel
Kategorier
- presse
- detail
- bæredygtighed
- dagrofa
Med over 500 dagligvarebutikker fordelt over hele Danmark er Dagrofa en af landets førende virksomheder på det danske fødevaremarked. Dagrofa står bag dagligvarebutikkerne MENY, SPAR, Min Købmand og Let-Køb og ejer også Dagrofa Logistik og Dagrofa Foodservice, som er ledende leverandør til restauranter, hoteller og kantiner.