Nyhed -
Efterlønsreformen er nu vedtaget
Den 21. december 2011 vedtog Folketinget at ændre efterlønsordningen.
Regelændringen betyder at
- Efterlønsalderen forhøjes gradvist fra 60 til 64 år
- Efterlønsperioden forkortes gradvist fra fem til tre år
- Fradrag i efterlønnen for pensionsopsparinger bliver skærpet
Ændringerne er fuldt indfaset i 2023, hvor man kan gå på efterløn som 64 årig og modtage efterløn i tre år.
Her kan du se hvad ændringerne betyder for dig:
Efterlønsbidraget retur På grund af de væsentlige ændringer vil alle medlemmer under 60 år, der har indbetalt til efterlønsordningen, få mulighed for at få tilbagebetalt det indbetalte efterlønsbidrag. Bidraget kan tilbagebetales kontant og skattefrit i perioden 2. april 2012 til 1. oktober 2012.
I nedenstående skema er størrelsen af efterlønsbidraget der kan tilbagebetales opgjort. Der skal betales 30% i afgift af det beløb som er indbetalt i perioden 16. maj 2011 til 31. marts 2012.
Betalt fra |
Betalt til |
Brutto udbetaling |
Afgift (16.05.11-31.03.12) |
Nettoudbetaling |
01.04.1999 |
31.12.2012 |
69.147 | -1.449 | 67.698 |
01.07.1999 |
31.12.2012 | 68.359 |
-1.449 |
66.910 |
01.01.2000 |
31.12.2012 |
66.783 |
-1.449 |
65.334 |
01.01.2001 |
31.12.2012 |
62.055 |
-1.449 | 60.606 |
01.01.2002 |
31.12.2012 | 56.539 |
-1.449 | 55.090 |
01.01.2003 |
31.12.2012 | 51.023 |
-1.449 |
49.574 |
01.01.2004 |
31.12.2012 | 45.504 |
-1.449 |
44.058 |
01.01.2005 |
31.12.2012 | 39.991 |
-1.449 |
38.542 |
01.01.2006 |
31.12.2012 |
34.475 |
-1.449 | 33.026 |
01.01.2007 |
31.12.2012 | 28.959 |
-1.449 |
27.510 |
01.01.2008 |
31.12.2012 | 23.443 |
-1.449 |
21.994 |
01.01.2009 | 31.12.2012 | 17.927 |
-1.449 |
16.478 |
01.01.2010 | 31.12.2012 |
12.411 |
-1.449 |
10.962 |
01.01.2011 | 31.12.2012 | 6.895 |
-1.449 |
5.446 |
Dana kontakter dig i marts 2012
I marts sender vi brev til alle vores medlemmer, der har mulighed for at få efterlønsbidraget udbetalt. Her vil vi orientere dig om konsekvenserne for dig samt hvor meget du vil kunne få udbetalt. Vi vil også orientere dig om, hvordan du rent praktisk får beløbet udbetalt.
Hvor meget får jeg udbetalt
Beløb der er indbetalt frem til 15. maj 2011 tilbagebetales skattefrit. Det beløb der er indbetalt herefter fratrækkes 30% afgift.
I dette skema er der en oversigt over hvor meget der ca. vil blive tilbagebetalt – det præcise tal får du oplyst i vores brev i marts.
Hvis du fylder 60 år inden 2. april 2012 kan du ikke få tilbagebetalt efterlønsbidraget skattefrit.
Konsekvenserne
Hvis du vælger at få efterlønsbidraget udbetalt har det flere konsekvenser. Det er derfor vigtigt at du overvejer det nøje – der er nemlig ingen fortrydelsesret.
Du mister Muligheden for at gå på efterløn Muligheden for at optjene skattefri præmieportioner Muligheden for seniorjob
Skattefri præmie
Hvis du fortsætter med at indbetale efterlønsbidrag vil du få mulighed for at optjene skattefri præmieportioner. Det kan være et højere beløb end det beløb du når at indbetale til efterlønsordningen.
Seniorjob
Hvis du er ledig og opbruger din dagpengeret når der er mindre end 5 år til din efterlønsret indtræder så har du ret til et seniorjob i kommunen.
Denne mulighed mister du, hvis du udmelder dig af efterlønsordningen.
I et seniorjob får du løn og er omfattet af samme ansættelsesvilkår som dine øvrige kollegaer. Du kan ikke optjene ret til dagpenge, men du kan bibeholde jobbet indtil du kan gå på efterløn.
Emner
- Erhverv