Pressemeddelelse -

Sydvestjysk virksomhed satser alt på medicinsk cannabis

DanCann Pharma er en af de medicinal-virksomheder, som ser et forretningseventyr i medicinsk cannabis. Millioninvesteringerne er for længst landet, og virksomheden har klaret sin første tid på den svenske børs

Det er på ingen måder nemt at være startup, når man er blandt de første til at kaste sin kærlighed over noget så kontroversielt som cannabis og medicin. Ikke desto mindre kunne Jeppe Krog Rasmussen ikke slippe tanken om et forretningseventyr på cannabis, så at sige. Det sværeste har været at lande investeringerne til virksomheden - særligt i Danmark hvor investorerne var tilbageholdne i virksomhedens spæde start, forklarer Jeppe Krog Rasmussen, der er CEO og bestyrelsesmedlem i DanCann Pharma:“Det var ikke muligt at finde de rette investorer i Danmark, førend vi fik vores første investeringsrunde igennem i Sverige. Vores oplevelse har været, at man her i landet er for konservativ til at investere i noget nyt, og noget der omhandler cannabis. Men efter opmærksomhed og tilbud fra udlandet endte vi med at finde det rette match i Sverige, hvor der i det hele taget er en helt anden kultur for investering,” mener han og fortæller, at Dancann Pharma ikke alene fandt de rette investorer i Sverige - virksomheden er også netop blevet børsnoteret på det svenske Spotlight Stock Market, hvilket har givet yderligere 30 mio. i kapitalindsprøjtning til virksomheden.

Fra forretningseventyr til cannabis-fortaler
Det var oprindeligt ud fra en idé om, at der var en god forretningscase, at Jeppe Krog Rasmussen grundlagde DanCann Pharma tilbage i 2018. Han så et stort potentiale i cannabissen og dens medicinske egenskaber. Og med en åbning i dansk lovgivning i form af en forsøgsordning blev forretningen til virkelighed. I dag er det dog ikke længere kun profitten, der driver CEO’en, men også idéen om, at behandlingen kan gøre en forskel for de mange borgere, som kæmper med daglige smerter, epilepsi eller sclerose.

“I løbet af de sidste par år har jeg mødt nogle af de mennesker, hvor behandling med medicinsk cannabis spiller en livsvigtig rolle. Og det er gået op for mig, at hey, vi har altså gang i noget helt rigtigt her. Noget der er vigtigt for alle de mange mennesker, der har afsøgt alle alternativer, men som nu ikke har andre steder at vende sig mod. Derfor er det her ikke længere bare en forretningsmulighed. Jeg tror på det, og på den forskel vi skaber,” understreger Jeppe Krog Rasmussen.

Start-uppen på børneværelset blev Ansagers første børsnoterede virksomhed
Jeppe Krog Rasmussen grundlagde faktisk DanCann Pharma fra sit barndomshjem, hvorfra han har bygget den nu børsnoterede medicinalvirksomhed op.

“Jeg har modtaget tilbud fra flere udenlandske producenter, der har været interesserede i at købe virksomheden for store summer. Men det har aldrig været min intention at lave et hurtigt exit med DanCann Pharma. Og i dag har vi samlet nogle af landets allerbedste indenfor industrien her i Ansager, hvor vi er i gang med at bygge noget rigtigt stort op,” beretter direktøren og tilføjer: “Som vi ser det, har vi den fordel, at vi er meget mere omstillingsparate end nogle af vores konkurrenter, der jo er nogle ret store spillere, når det alene handler om at dyrke cannabis. Det er en enorm styrke på et marked, der stadig afventer den endelige lovgivning.”

DanCann Pharma, der så dagens lys tilbage i 2018, udvikler, fremstiller og distribuerer cannabis og cannabinoid baserede lægemidler. I 2018 søsatte Lægemiddelstyrelsen en forsøgsordning, der giver danskere, der har prøvet alt relevant og godkendt medicin først, mulighed for at prøve behandling med medicinsk cannabis, som tidligere ellers ikke var lovligt i landet. Det er op til den enkelte læge at vurdere, om behandlingen er relevant for patienten. Det kan blandt andet være patienter, der døjer med kvalme i forbindelse med kemobehandling.

Emner

  • Erhverv

Regions

  • Syddanmark

DanCann Pharma was founded in 2018 and is a Danish pharmaceutical biotechnology company powered by cannabinoids. DanCann Pharma is a vertically integrated, licensed cultivation and distribution company based in Denmark. The company focuses on discovering, developing, manufacturing, and commercializing new therapeutic cannabinoids in a wide range of disease areas.

As a company, we work with a clear vision to improve health and quality of life for patients with challenges with the dream of creating tomorrows new cannabis- and cannabinoid-based pharmaceuticals by focusing on patented and differentiated innovative drug administration systems.

Kontakt

  • Jeppe Krog Rasmussen

    Pressekontakt CEO Jeppe er ansvarlig for den strategiske retning og operationelle udførelse af alle processer, der er relevante for DanCann Pharma. 29636920

Relateret materiale