Gå til indhold
Vilde vovehalse i efterårsferien på Danmarks Tekniske Museum!

Pressemeddelelse -

Vilde vovehalse i efterårsferien på Danmarks Tekniske Museum!

Vilde vovehalse, sjove computerspil, spændende opfindelser og en masse andre gode oplevelser venter dig i efterårsferien. Museet har åbent alle dage i ferien, med plads til at hele familien kan få en dejlig dag.


Virkelighedens vilde vovehalse

Vi er vilde med vovehalse, så i efterårsferien kan du udfolde dine drømme som vovehals ved hjælp af green screen effekt. Bliv inspireret rundt i udstillingerne, hvor du blandt andet kan se fortællinger om luftakrobater, cykelryttere og astronauter. Der vil også være familie rundvisninger, hvor du kan høre om opfinderen Vincent, der har bygget mere end 40 fly og om Emilie Sannom, der var stuntkvinde og luftakrobat for 100 år siden.

I feriens aktivitetsværksted kan du tegne din egen drøm som vovehals, for måske vil du gerne flyve på en raket eller stå på hoved på en cykel. Alt kan lade sig gøre - i museets green screen studie.

Nostalgi og computerspil!

Besøg også vores udstilling GAMER, hvor du får et indblik i en af danskernes foretrukne fritidsinteresser, nemlig gaming. Udstillingen åbner op for fantastiske spiluniverser, og giver mulighed for en nostalgiske tur blandt gamle konsoller og ikoniske arkademaskiner. Så kom og dyst i Space Invaders! og Pac-Man, slå en high-score og nyd vinderfølelsen.


Rundvisninger og minitog

Udover familierundvisningerne er der også rundvisninger i museets permanente udstillinger tirsdag, onsdag, torsdag og fredag kl. 10:30 og 13. Begge lørdage og søndage er der rundvisning kl. 10:30.

Udvalgte dage kører museets udendørs minitog så du kan få luft i håret og en sjov tur rundt på museets 800 meter lange togbane. Minitoget kører tirsdag, onsdag og torsdag kl. 11-15, hvis det ikke regner.


Praktisk information

Museet har åbent alle dag i efterårsferien fra lørdag d. 15. oktober til og med søndag d. 23. oktober fra kl. 10 til 17. Entré 110 kr. for voksne og børn under 18 er gratis. Billet til minitoget koster 25 kr. pr. person.

Green screen aktivitetsværksted har åbent alle dage i ferien fra kl. 10.30-15.30, og familie rundvisninger er mandag til fredag kl. 11 og 13.30 Både aktivitetsværksted og alle rundvisninger er gratis, når entré til museet er betalt.

Danmarks Tekniske Museum ligger ca. 40 minutters kørsel fra København. Af offentlig transport holder busserne 802 og 353 nær museet. Se også www.tekniskmuseum.dk/

For mere information kontakt kommunikationschef Signe Tillisch på st@tekniskmuseum.dk eller 2677 1614.

Related links

Emner

Kategorier


Danmarks Tekniske Museum er et oplevelsesunivers for nysgerrige børn og voksne. Her kan man bruge alle sanser i mødet med ny og gammel teknologi. Sid i et kampfly, prøv arkadespil fra 1980’erne og se den rumkapsel, Andreas Mogensen fløj ud i rummet i. Museet ligger i Helsingør og byder velkommen året rundt

Kontakt

Sascha Pepke Møller

Sascha Pepke Møller

Pressekontakt Kommunikationskonsulent PR, markedsføring & kommunikation 93906957

Velkommen til Danmarks Tekniske Museum!

Danmarks Tekniske Museum er et oplevelsesunivers for nysgerrige børn og voksne. Her kan man bruge alle sanser i mødet med ny og gammel teknologi. Sid i et kampfly, prøv arkadespil fra 1980’erne og se den rumkapsel, Andreas Mogensen fløj ud i rummet i. Museet ligger i Helsingør og byder velkommen året rundt.

Danmarks Tekniske Museum
Fabriksvej 25
3000 Helsingør
Danmark