Nyhed -

LEG LEGO® ARKITEKT FOR EN DAG – Hvordan kan din bygning gøre en forskel?

I vinterferien fylder Dansk Arkitektur Center huset op med LEGO® Architecture klodser og inviterer børn og byggeglade voksne til at lege LEGO arkitekter for en dag.

Små og store LEGO arkitekter kan se frem til en uge, hvor de kan boltre sig i de specielle klodser fra LEGO Architecture, når Dansk Arkitektur Center i vinterferien slår dørene op for LEGO workshoppen ”Leg LEGO arkitekt for en dag”. Med udfordringen ”hvordan kan din bygning gøre en forskel”, skal børnene prøve kræfter med nogle af de problematikker som arkitekter forholder sig til hver dag, når de tegner og bygger. Deltagerne skal skabe LEGO byggerier, der ud over at være flotte og fantasifulde, også forholder sig til sted, et klima, en kultur og mennesker. Hvordan skaber man for eksempel et boligkompleks i ørkenen? En mobil skole til nomader? Eller en by i et arktisk klima?

”I Dansk Arkitektur Center vil vi gerne tilbyde familier en oplevelse, der udover at være underholdende også er lærerig. I vinterferien skal vi derfor udover at bygge løs’ i LEGO klodser, også forholde os til arkitekters arbejdsprocesser, når vi bygger. LEGO Architecture klodserne er jo helt fantastiske at arbejde med, og jeg glæder mig til at se de mange fantasifulde bygninger, og høre børnenes visioner med dem i løbet af vinterferien”, siger Pia Rost Rasmussen, der er leder af DAC& LEARNING.

Der er masser af inspiration at hente i den anmelderroste udstillingI dialog med verden - arkitektur af Henning Larsen Architects, schmidt hammer lassen architects og ADEPT”, der inviterer publikum ind i de processer, der kommer forud for bygningerne.  

På udvalgte dage kommer arkitekterne bag udstillingen forbi og bygger med i LEGO Architecture workshoppen. Hold øje med tidspunkterne på dac.dk

”Leg LEGO arkitekt for en dag” er åben hele vinterferien fra lørdag d. 9. februar til søndag d. 17. februar alle dage mellem kl. 11-15. Pris 60 kr. for børn og voksne inkl. entré til udstillingen ” I dialog med verden”, børn under 3 år er gratis.

DAC Cafe har åben hele vinterferien hvor man blandt andet kan sætte tænderne i den populære weekendbrunch, også i hverdagene.

LEGO Architecture byggeworkshoppen ”Leg LEGOarkitekt for en dag” er udarbejdet af Dansk Arkitektur Center /DAC & LEARNING i samarbejde med LEGO®

For yderligere oplysninger kontakt presseansvarlig: Line Juul Greisen, +45 22 13 24 70, ljg@dac.dk


Related links

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kategorier

  • dansk arkitektur center
  • dansk arkitekturcenter
  • udstilling
  • vinterferieaktiviteter
  • leg lego arkitekt
  • LEGO Architecture
  • brunch
  • boghandel