Nyhed -

Svindel med energibesparelser skal standes

Energistyrelsen har netop valgt at anmelde 10 aktører, der har udført energibesparelser for energiselskaberne. Dansk Fjernvarme bakker op om anmeldelserne.

Omfattende svindel med energibesparelser har fået Energistyrelsen til at anmelde 10 aktører, der har udført energibesparelser for energiselskaberne. Det er endnu uvist, hvilke aktører, der er blevet anmeldt, men det kan ikke udelukkes, at det også involverer aktører, der har udført energibesparelser for fjernvarmeselskaberne.

- Gentagende undersøgelser har påpeget sjusk og i nogle tilfælde formentlig også svindel med energibesparelser, så vi kan kun hilse det velkomment, at Energistyrelsen nu træffer nødvendige foranstaltninger for at få sat en stopper for ulovligheder, siger Kim Behnke, der er vicedirektør i Dansk Fjernvarme og forsætter:

- Det er helt uhørt, hvis nogle isoleringsselskaber har svindlet med energibesparelserne og dermed også med forbrugernes penge på den måde. Det skal stoppes omgående.

Samarbejdet indstillet med en aktør
Energistyrelsen har i løbet af foråret gennemført en særkontrol af aktører, der arbejder med hulmursisolering. Resultatet af stikprøvekontrollen har fået Dansk Fjernvarmes Handelselskab, der varetager Dansk Fjernvarmes arbejde med energibesparelelser, til at gennemføre sin egen praktiske stikprøvekontrol. Stikprøven påviste en række fejl hos særligt en aktør, som Dansk Fjernvarme efterfølgende har suspenderet samarbejdet med.

- Vi har omgående suspenderet samarbejdet med det pågældende selskab, og vi er netop nu i forhandlinger om, hvor stor en del af deres arbejde vi skal have pengene tilbage for, siger Kim Behnke og fortsætter:

- Nu er der indledt en række anmeldelser, som vi bakker fuldt ud op om og sagerne overgår derfor til politiet. Vi håber dermed, at politiet har et solidt grundlag at arbejde videre ud fra. Så kan vi få en afklaring på området, så vi også kan fortsætte samarbejdet med de aktører, der har rent mel i posen.

Related links

Emner

  • Miljø, energi

Kategorier

  • energistyrelsen
  • eso
  • energibesparelser
  • dansk fjernvarme

Kontakt

Rune Birk Nielsen

Pressekontakt Pressechef +45 2490 4197

Relateret materiale