Pressemeddelelse -

Fjernvarmen har aldrig været grønnere

Andelen af vedvarende energikilder i danskernes fjernvarme har aldrig været større. Hele 72 pct. af varmen kom fra grøn energi. Det viser senest energistatistik fra Energistyrelsen, hvor særligt el er i kraftig fremgang.

Når danske fjernvarmeforbruger åbner for varmen derhjemme, er den mere grøn end nogensinde. Energistyrelsen senest energistatistik viser, at i 2020 stod vedvarende energikilder for 72 pct. af fjernvarmeproduktionen

”De nye tal viser klart, at vi er på rette vej med den grønne omstilling af fjernvarmen. Samtidig flugter retningen rigtig fint med vores ambition om, at fjernvarmen skal være 100 pct. CO2-neutral i 2030. Men vi skal selvfølgelig fortsætte den grønne retning”, siger Dansk Fjernvarmes direktør, Kim Mortensen.

Langt mere elektrisk

Mens andelen af grøn energi vokser generelt, så er særligt andelen af el og overskudsvarme i varmeforsyningen steget markant. Faktisk er der sket en 10-dobling af el som varmekilde i fjernvarmen siden 2016. I samme tidsrum er andelen af overskudsvarme fra steget med 88 pct. Samtidig er forbruget af fossile brændsler faldet markant. Forbruget af hhv. kul og naturgas til fjernvarme er siden 2016 faldet med hhv. 71 og 53 pct.

”Fremtiden for fjernvarmen er en stadig stigende andel brændselsfri varme, som varmepumper, solvarme og overskudsvarme, samt en total udfasning af fossile brændsler. Det kan vi ikke komme uden om. Og når vi allerede nu kan se, at de nye rammer for konvertering til de store el-varmepumper vinder frem, så kan man jo kun glæde sig til mere grøn fjernvarme i de kommende år”.

Emner

  • Miljø, energi

Kategorier

  • fjernvarme
  • energi
  • overskudsvarme
  • dansk fjernvarme
  • grøn energi
  • branchestatistik
  • varmepumper
  • klima

Dansk Fjernvarme er brancheorganisation for landets 400 fjernvarmeselskaber og dækker 99 % af fjernvarmemarkedet samt 40 % af den samlede termiske elkapacitet i Danmark.

3,6 mio. danskere eller cirka 1,7 mio. husstande har fjernvarme. Det svarer til, at mere end 64 % af danskerne får deres opvarmning leve­ret gennem et fjernvarmerør.

Fjernvarmesektoren i Danmark beskæftiger i alt cirka 10.800 - godt 1.800 i selve varmeforsyningen og 9.000 i industrien med udvikling og produktion eller rådgivning. Mens antallet i selve varmeforsyningen har været konstant de seneste 5 år, er antallet af ansatte i indu­strien steget med i gennemsnit cirka 3 % årligt. Fjernvarmeindustrien eksporter for i alt 6,4 milliarder kroner.

Kontakt

Kim Mortensen

Direktør +45 4021 2220

Relateret materiale