Pressemeddelelse -

Få en demonstration af 3. generationen UR letvægtsrobot

Dansk RobotTeknik vil demonstrere den ny-lancerede UR10 på Automatik 2014. Velkommen forbi stand B1314 og hør om fordelene ved denne opdaterede UR-version, samt om spændende robotter fra Fanuc og KUKA.

September måned byder på den officielle lancering af den næste generation af robotter fra Universal Robots. 3. generation af letvægtsrobotterne UR5 og UR10 byder bl.a. på absolutte enkodere og justerbar sikkerhed.

Med integrationen af den nøjagtige absolutte enkoder kan URs robotarme nu integreres endnu nemmere med andre maskiner, samtidig med at opstarten bliver meget hurtigere og enklere i alle brugssituationer.

Få en demonstration på stand B1314

Dansk RobotTeknik har integreret Universal Robots fulde produktprogram siden etableringen af Universal Robots, og indehaver Bo Jansen kender derfor disse robotter ud og ind. På messen Automatik 2014 vil Dansk RobotTeknik demonstrere den helt nye UR10 letvægtsrobot, og du vil samtidig kunne se og høre nærmere om spændende robotter fra Fanuc og KUKA, samt om Robotiq Gripper og Vision-system.  

Hvis du vil sikre dig et møde med indehaver Bo Jansen, er du velkommen til at booke en tid på tlf. (+45) 2986 0715 eller på info@danskrobotteknik.dk.

Kort om 3. generation af UR letvægtsrobotter

De unikke egenskaber ved disse opdaterede robotarme er nøjagtige absolutte enkodere, otte nye indstillelige sikkerhedsfunktioner, dobbelt så mange integrerede I/O-styreenheder og optimerede muligheder for at tilslutte udstyr til controllerskabet. Med den nye generation fortsætter Universal Robots med at levere sikker menneske-robot-interaktion. Samtidig er den nye generations sikkerhedssystem nu TÜV-certificeret.

De seksledede og rentable UR5- og UR10-robotarme er særligt velegnede til små og mellemstore virksomheder. Takket være den lave vægt og brugervenlige betjening via trykfølsom skærm er de lige til at gå til og kræver ikke ekspertviden for at programmere de forskellige funktioner.

Dansk RobotTeknik deltager i samarbejde med AVS Danmark.

AVS Danmark og Dansk RobotTeknik har gennem årene udviklet et stærkt samarbejde, der sikrer optimale løsninger af kundernes opgaver. De to virksomheder besidder ekspertviden på hver deres felt – og sammen kan de løse selv de mest komplekse udfordringer inden for vakuum og robotteknologi.

Om Dansk RobotTeknik

Dansk RobotTeknik tilbyder industrirobotter, support og totale automatikløsninger. Virksomheden leverer både mekaniske løsninger og robotløsninger, der er enkle at anvende i den daglige drift. Virksomheden blev stiftet i 2009 og er beliggende i Stenløse. www.danskrobotteknik.dk

Om AVS Danmark

AVS Danmark blev stiftet i 1981 som en handels- og rådgivningsvirksomhed, der har det som sin mission at hjælpe den danske industri indenfor automatisering, håndtering, miljø og sikkerhed. Virksomheden er danskejet og har domicil i Hedehusene. www.avsdanmark.dk

Automatik 2014 d. 9.-11. september

På messen i Brøndby Hallen kan du møde flere end 160 af branchens førende virksomheder. De står alle parat til at præsentere det sidste nye inden for robotteknologi, automatisering, transmissionsteknologi m.m. www.automatik2014.dk


Emner

  • Erhverv

Om Dansk RobotTeknik

Dansk RobotTeknik tilbyder industrirobotter, support og totale automatikløsninger. Virksomheden leverer både mekaniske løsninger og robotløsninger, der er enkle at anvende i den daglige drift. Virksomheden blev stiftet i 2009 og er beliggende i Stenløse. www.danskrobotteknik.dk

Kontaktperson: Bo Jansen, info@danskrobotteknik.dk, tlf.: (+45) 29 86 07 15.


Kontakt

Christin Nilsson

Marketing Coordinator Marketing & PR (+45) 30251416

Relateret materiale