Nyhed -

1.1 mio. kr. vundet i Haderslev

1.1 mio. kr. vundet i Haderslev

Det blev pludselig en meget mere indbringende dag for en Keno spiller i Haderslev i Sønderjylland. Spilleren har købt en kupon til Keno i Bykiosken i Haderslev, og da trækningen af Keno tallene var overstået samme aften, var kuponen lige pludselig 1,1 mio. kr. værd.

Keno går i al sin enkelthed ud på at gætte fra 2 op til 10 rigtige tal ud af de 70 mulige tal. Der udtrækkes i alt 20 tal. Dermed er der gevinst for 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9 og/eller 10 rigtige.

Den heldig spiller havde 10 rigtige tal, og ejer derfor en kupon til en værdi af 1,1 mio. kr. Pengene er skattefrie, da Danske Spil har betalt skatten.

Er man indehaver af vinderkuponen, skal man gå til en butik, der sælger Danske Spils produkter og få præmiesøgt sin kupon. Danske Spil har endnu ikke hørt fra vinderen.

Fakta

Keno er Danske Spils spil med den største millionchance, hvor chancen for en første præmie er 1:2.147.181. Der sælges i gennemsnit 500.000 rækker Keno om ugen.

Den første Kenotrækning fandt sted 26. januar 2004, og Keno trækningen finder sted hver aften året rundt. Den er en elektronisk trækning, der sættes i gang af spildrift på Korsdalsvej, men selve trækningen står vores leverandør SG for.

Siden 2004 er der kommet 101 Keno-millionærer til, og den største Kenogevinst er på 20 millioner. Den blev vundet i uge 45 og blev købt i Kwik Spar, H.C. Lumbyes vej 15, 5270 Odense.

Keno er inddelt i flere niveauer, og vælger man for eksempel at spille på fem tal, deltager man på niveau 5. Keno-præmierne er baseret på faste odds; Jo højere sværhedsgrad – eller niveau – man vælger at satse på, jo højere odds opnår man, og jo større beløb – jo større præmie.

Emner

  • Sport

Kategorier

  • danske spil
  • millionær
  • keno

Kontakt

Kontakt vores presseafdeling

Pressekontakt 30851785 Danske Spil Presse arkiv