Pressemeddelelse -
8,1 million kroner til Lolland og PLUS abonnent
En PLUS-spiller deler sammen med en spiller fra Nysted på Lolland den Jackpot-pulje, som var på spil i lørdags i Lotto.
Kalenderen skriver forår, og nu er det i hvert fald muligt for to af vores Lotto-spillere at pakke kufferten og også opleve det i praksis. De to heldige spillere har nemlig begge de syv vindertal på deres kvittering, og dermed deler de den 1. præmiepulje, som var vokset til over 16 millioner kroner siden forrige lørdag.
8.147.122 kroner venter på at høre fra en spiller, der har købt en LynLotto hos Anne-Maries Boghandel, Adelgade 27-29, 4880 Nysted. Den Lotto-kvittering skal ikke længere bruges som bogmærke – den skal præmiesøges hos en Danske Spil-forhandler.
Også en spiller, der har spillet via PLUS abonnement, kan se frem til lidt forårshumør i dag. Vedkommende vil nemlig blive ringet op af vores kundecenter med den gode nyhed.
Begge spillere vil blive tilbudt millionærrådgivning ligesom alle andre spillere, der vinder over 1,5 millioner kroner.
Emner
- Sport
Kategorier
- danske spil
- danske spil a/s
- lotto
- lotto vinder
- millionær
- vinder
- jackpot