Pressemeddelelse -

Danske Spil: Sådan er chancerne for hvid jul

Får vi hvid jul eller ej? Det har Danske Spil sat odds på, efter at danskerne onsdag morgen vågnede op til den koldeste oktober-morgen i syv år.

De tidlige prognoser fra spiludbyderens oddssættere er ikke lovende - i hvert fald ikke, hvis man hører til blandt de danskere, der håber på et snedækket landskab den 24. december.

- Vi giver odds 7,00 på, at Danmark får en landsdækkende hvid jul i år. Oddset på det modsatte er mede i odds 1,07, siger Peter Emmike, oddsansvarlig hos Danske Spil.

- Så lavt et odds er jo en rigtig klar indikation på, at vi ikke tror på det. Det er jo en rigtig, rigtig sjælden begivenhed, at der er sne over hele Danmark i juletiden, så sandsynligheden for, at det sker i 2019, er lille. Det afspejler sig jo helt tydeligt i oddset, fortæller han.

En hvid jul er ifølge DMI defineret ved, at mere end 90 procent af landet er dækket af en halv centimeter sne om eftermiddagen på juleaftensdag.

- Der er kun registreret hvid jul ni gange i den tid, DMI har målt. Den seneste hvide jul var i 2010. Der var faktisk også hvid jul i 2009, men før det var der altså en periode på 14 år, hvor det ikke skete. Så med fare for at lyde som en lyseslukker, så er det ikke helt utænkeligt, at vi godt kan komme til at vente noget tid endnu på en hvid jul, siger Peter Emmike.

Tjek Danske Spils odds lige her: https://danskespil.dk/oddset/underholdning/danmark/hvid-jul

Emner

  • Sport

Kategorier

  • hvid jul
  • oddset
  • danske spil a/s

Kontakt

Kontakt vores presseafdeling

Pressekontakt 30851785 Danske Spil Presse arkiv