Pressemeddelelse -
Dansker har vundet over 148 millioner i Eurojackpot
Der bliver formentlig poppet champagnepropper et sted i Danmark i denne weekend. Det er nemlig en heldig dansker, der fredag aften er løbet med førstepræmien i Eurojackpot på hele 148.183.435 millioner kroner.
Vinderkuponen er købt i en Spar butik i Skallerup ved Hjørring og er Danmarkshistoriens andenstørste gevinst.
Danske Spil har endnu ikke hørt fra vinderen.
3 andenpræmier på 5.862.308 kroner er vundet i henholdsvis Bayern, Hamborg og Once i Spanien.
Vindertal: 1 ,14, 17, 24, 50
Stjernetal: 8, 9
Eurojackpot havde premiere den 23. marts 2012. Både spillerne i Finland, Slovenien, Holland, Estland, Tyskland, Italien, Spanien, Norge, Sverige, Island, Letland, Litauen, Kroatien, Ungarn, Tjekkiet, Slovakiet og Danmark spiller ind til de gigantiske puljer, som skal gøre europæiske Lotto-spillere til multimillionærer. 1. præmiepuljen er hver uge på minimum 63 millioner kroner
De største gevinster i danmarkshistorien:
- 315.009.958 kr. – Eurojackpot – uge 8 2015 – Kvickly, 3000 Helsingør
- 148.183.435 kr. – Eurojackpot – uge 45 2017- Spar Skallerup, Nordre Klitvej 35A, 9800 Hjørring
- 140.358.416 kr. – Onsdags Lotto – uge 33 2016 – Q8 Service, Horsensvej 83-85, 7100 Vejle
- 135.177.015 kr. – Eurojackpot – uge 43 2012 – Kiosken Herlev Sygehus, 2730 Herlev
- 114.000.000 kr. i Eurojackpot – Uge 1 2017 – Superbrugsen, 3310 Ølsted
- . 56.789.170 kr. – Onsdags Lotto – uge 34 2013 – PLUS abonnement
- 50.000.000 kr. – Joker – uge 43 2015 – 2000 Frederiksberg
- 49.937.681 kr. – Onsdags Lotto – uge 46 2012 – Boulevard Kiosken, 4760 Vordingborg
- 46.953.221 kr. – Vikinglotto – Uge 24 2017 – Guldbageren / Døgnkiosk, 4760 Vordingborg
45.969.062 kr. – Onsdags Lotto – uge 44 2013 – PLUS abonnement
Emner
- Sport