​Den hænger i over 1 million danskeres hjem hvert år: Legendarisk julekalender fylder 25

Julen og alle dens hyggelige traditioner er lige om hjørnet, når der på søndag står december i kalenderen. En af favorittraditionerne er kampen om at finde  de ti juletræer i den famøse skrabekalender fra Quick, der i år kan fejre 25 års jubilæum. Kalenderen blev til, fordi man i Danske Spil synes, at der burde være en julekalender, som også kunne skabe lidt spænding for de voksne.

Danmark var nogle af de første i verden

På daværende tidspunkt var både ideen samt størrelsen på fysiske skrabelod/kalenderen ny i branchen. Danske Spil var således et af de første spilleselskaber, som lancerede et skrabelod i A4 format samt det første spilselskab til at lave en kalender. I dag er det blevet standard for de fleste af verdens spiludbydere, som laver skrabespil til jul. Heldigvis blev skrabejulekalenderen godt modtaget hos danskerne. Men Klaus Lohse, som dengang var ansat i Danske Spils Marketingafdeling og en af ophavsmændene bag kalenderen sad de første år med hjertet oppe i halsen, når julen nærmede sig.

- Dengang var der kun to førstepræmie-lodder med en million kroner på højkant modsat i dag, hvor der er fem. Så vi holdt naturligvis nøje øje med, hvornår præmierne blev indløst – altså om folk overholdt ”reglerne” om at skrabe en låge pr. dag. Det andet år var der en kunde, der indløste sin kalender med en million kroner på, inden vi overhovedet var gået ind i december måned. Der tænkte vi, at det kunne ødelægge resten af salget. Men det gik heldigvis ikke så galt. Og den anden 1.præmie blev heldigvis først indløst efter jul, fortæller Klaus Lohse, der i dag er International Marketing Direktør hos IGT. (International Game Technology)

Krukkede kunstnere på forsiden

De første år blev kalender-motivet lavet internt i Danske Spil sammen med den daværende skrabespilsleverandør i England - hvilket man måske kan ane, når man ser motivet. Andet år ville man gerne have et mere dansk udtryk, så Danske Spils reklamebureau blev sat på sagen. Efter nogle år fik man så ideen om, at man skulle gøre kalenderen til en udsmykning i sig selv – og måske endda til et samleobjekt.

-Den står jo fremme i de fleste danske hjem i en måneds tid. Derfor tænkte vi, at vi skulle gøre noget ekstra ud af den. Så vi fandt på at hyre forskellige kunstnere til at lave motivet. Dog vidste vi ikke, om der var kunstnere, der ville ”nedlade” sig til at lave et julemotiv, der skulle på et skrabelod. Men vi fik da overtalt nogle. En af de første var kunstneren Peter Røssel.

Det var dog ikke uden udfordringer lige pludselig at skulle arbejde med kunstnere.

-Da hans værk var færdigt, blev han i tvivl om, om hvordan det ville tage sig ud på selve loddet i forhold til farver osv. Derfor måtte jeg tage en specialist, som Peter Røssel arbejdede med, med til trykkeriet England, for at tage prøvetryk og få dem til at justere de ting, der ikke var optimale. Det var ikke lige noget, vi havde forudset – men var meget lærerigt i forhold til, hvad vi kunne vente os i forhold til fremtidige kalendere. Og det var også meget positivt at opleve sådan en dedikation. Det var bestemt ikke lige meget for ham, hvordan det kom til at se ud.

10 vigtige juletræer

Klaus Lohse forklarer, at det nok mest af alt var en tilfældighed, at det endte med at være ti juletræer, der var den udslagsgivende faktor for milliongevinsten.

-Det ligger jo 25 år tilbage nu, så jeg kan ikke helt huske det. Men der lå mange arbejdstimer i at finde nogle symboler, som var præcise og klare, og som kunderne ikke kunne misforstå. Det ville være noget værre rod, hvis man sad derhjemme og blev i tvivl, om man havde vundet eller ej. Og juletræerne fik i den forbindelse den højeste værdi i hele det puslespil.

FAKTA:

- Den første julekalender blev lanceret i 1994. Den blev kaldt ”de voksnes julekalender” og var en pendant til den klassiske børnejulekalender med låger.

- Det første år solgte den ca. en million eksemplarer.

- Undersøgelser viser, at 44 pct. af danskerne over 18 år køber en julekalender (1,9 millioner danskere). Mange spillere køber mere end én kalender og giver den væk i gave – primært til den nærmeste familie, så gevinsten bliver i familien, hvis det nu er.. 61 pct. skraber ét felt ad gangen, mens resten skraber felterne før tid.

- Undersøgelser estimerer ligeledes, at 1,1 million husstande har kalenderen hængende hvert år.

- Topgevinsten har altid været 1 million kroner. Der er gevinster på ned til 50 kroner og på gennemsnitligt hvert tredje lod.

- Den har altid kostet 50 kroner.

-Fra 2005 har man kunnet skrabe kalenderen online.

En af Danmarks ældste reklamefilm

Det er ikke kun selve julekalenderen, der er legendarisk. Også reklamefilmen, der hvert år bliver vist i TV er en del af dansk reklamefilms historie. Udover Tuborgs julebryg-reklame, som er 35 år gammel, så er reklamen om pigen, der lige må give sin far en lille reminder, om, at man altså ikke må skrabe før tid, den ældste reklamefilm vist på dansk TV.

Danske spil har talt med skuespiller Jens Christian Holland om, der spiller faderen i julereklamen, hvordan det er at se sig selv på TV hver jul.

-Det er da dejligt, at man kan kalde sig selv for en decideret juletradition. Det er alligevel de færreste skuespillere, der kan det. Derudover har pengene i flere år givet en skiferie til Norge eller Sverige for hele familien. Så på den måde er vi flere, der er glade for de 25 års succes, siger han.

Gennem årene har man i Danske Spils marketingafdeling overvejet, om man skulle finde på noget andet til at markere julemåneden og jagten på juletræer. Men flere analyser som Danske Spil har fået lavet, viser sit tydeligt sprog. De fleste danskere kender reklamen og forventer, at den kommer hver eneste jul. Sådan har det også været for Jens Christian Hollands familie.

-Altså min gamle mor sidder hvert år og venter på, at den kommer. Og mine døtre har da fået lidt street credit, fordi deres gamle far er i TV, hvert år til jul. De er i den alder, hvor det betyder noget, siger han med et grin.

Det var ellers ikke uden drama, at reklamefilmen blev til.

-På den tid var det jo en reklamefilm med et stort setup, men det skulle stadigvæk holdes en skarp tidsplan på grund af økonomien. Scenerne med mig gik efter planen, men da vi skulle filme pigen, gik det pludselig galt. Hun ville simpelthen ikke. Vi prøvede at lokke med slik og så videre, men hun var slet ikke til at overtale. Til sidst kom instruktøren vist til at love hende en cykel. Og så nåede vi det akkurat lige i sidste minut. Og det blev skudt i en enkelt optagelse, der heldigvis fungerede.

Selvom Jens Christian Holland har været ganske tilfreds med honoraret for at være med i reklamefilmen, har han stadig til gode at vinde en større gevinst på skrabejulekalenderen.

-Ja, der har jeg absolut ikke været heldig. Vi har haft den hvert eneste år, men har aldrig vundet mere end en 50’er. Og jeg vil gerne understrege, at jeg aldrig har skrabet forud.