Pressemeddelelse -

Fælleskabsprisen vender tilbage

Igen i år er Danske Spil og Grønlands Idrætsforbund (GIF) gået sammen om en pris, der hylder fællesskaber på Grønland.

Hvor trives fællesskabet rigtig godt? Hvor er man god til at være sammen med andre om en aktivitet eller et fælles formål? Det beder GIF og Danske Spil igen hele Grønland om at være med til at finde ud af, når Fællesskabsprisen for andet år bliver uddelt til Maligassiuisutshowet den 16. november 2019.

Det særlige ved prisen er, at alle kan nominere et fællesskab indenfor idrætten, og hele landet kan være med til at bestemme, hvem der får prisen og 1. præmien på 25.000 kr., der er doneret af Danske Spil.

-Vi vil gerne hylde fællesskab og sammenhold, uanset hvordan det udformer sig. Blandt sidste års nominerede havde vi alt fra en langrendsklub, til et løbehold, en flok der sejlede havkajak – og så til vinderne, der kom fra GSS Håndbold. Her er det ikke aktiviteten, der er i højsædet, men sammenholdet, siger Jonas Jensen, generalsekretær i GIF.

Sidste år var første gang man kunne vinde Fællesskabsprisen, men alligevel endte man med otte nominerede. I år håber både GIF og Danske Spil, at der kommer mindst lige så mange nomineringer ind.

Så der kan blive spænding helt frem til prisuddelingen.

Årets Idrætsfællesskab – hvem kan nomineres

  • Formålet er at hylde fællesskab og sammenhold omkring idræt, sport og bevægelse
  • Prisen gives til en klub eller et fællesskab, som skaber et inkluderende fællesskab med udgangspunkt i idræt og bevægelse
  • Gives til en klub eller et fællesskab der lever op til de fire udsagn i GIFs etisk kodeks kampagne
  • Gives til en klub eller et fællesskab som skaber godt sammenhold på og udenfor banen.
  • Det skal være tydeligt hvorfor personen/klubben er indstillet, og hvordan de lever op til kriterierne
  • GIF forbeholder sig ret til at udelukke videoer, som ikke lever op til kriterierne
  • Hvordan deltagerne man

    Optag en video der viser hvordan fællesskabet ser ud hos jer.

    Alle kan sende en video til GIF via Facebook eller pr. mail gif@gif.gl. Deadline: 1/11

    Fra den 2/11 – 15/11 vil det være muligt at stemme på de nominerede videoer

    Vinderen offentliggøres til showet d. 16. november 2019.

    Ved årets show uddeler Grønlands Idrætsforbund også priserne: Årets hold, Årets leder, Årets træner og Årets Idrætsperson.

    Emner

    • Sport

    Kategorier

    • danske spil a/s
    • gif
    • danske spil

    Kontakt

    Kontakt vores presseafdeling

    Pressekontakt 30851785 Danske Spil Presse arkiv