Historien bag Danmarks mest populære julekalender

Du har den sikkert stående derhjemme og holder vejret hele julemåneden, indtil spændingen bliver forløst den 24. december. Her skraber du den sidste låge, og ser om du har fået samlet de ti juletræer, der udløser en million skattefri kroner. 

Det handler naturligvis om Quicks skrabejulekalender, der nu i 24 år har været en af danskernes foretrukne juletraditioner. Men hvordan startede den tradition egentlig?

I 1994 havde produktchef for skrabespil hos Danske Spil, Klaus Lohse, gået og bakset med ideen om, at man kunne videreføre traditionen om låge-julekalendere – og kombinere den med et skrabelod, så de voksne også havde en kalender at se frem til ved juletid. På daværende tidspunkt var såvel ideen som størrelsen på det fysiske skrabelod/kalenderen helt ny i branchen. Danske Spil var således en af de første spilselskaber, som lancerede et skrabelod i A4 format samt det første spilselskab til at lave en kalender. I dag er det blevet standard for de fleste af verdens spiludbydere, som laver skrabespil til jul. Heldigvis blev skrabejulekalenderen vel modtaget hos danskerne. Men Klaus Lohse og hans team sad da de første år med hjertet oppe i halsen, når julen nærmede sig.

- Dengang var der kun to førstepræmie-lodder med en million kroner på højkant modsat i dag, hvor der er fem. Så vi holdt naturligvis nøje øje med, hvornår præmierne blev indløst – altså om folk overholdt ”reglerne” om at skrabe en låge pr. dag. Det andet år var der en kunde, der indløste sin kalender med en million kroner på, inden vi overhovedet var gået ind i december måned. Der tænkte vi, at det kunne ødelægge resten af salget. Men det gik heldigvis ikke så galt. Og den anden 1.præmie blev heldigvis først indløst efter jul, fortæller Klaus Lohse. 

Kunstnere laver motiv

De første år blev kalender-motivet lavet internt i Danske Spil sammen med den daværende skrabespilsleverandør i England - hvilket man måske kan ane, når man ser motivet. Andet år ville man gerne have et mere dansk udtryk, så Danske Spils reklamebureau blev sat på sagen. Efter nogle år fik man så ideen om, at man skulle gøre kalenderen til en udsmykning i sig selv – og måske endda til et samleobjekt.

-Den står jo fremme i de fleste danske hjem i en måneds tid. Derfor tænkte vi, at vi skulle gøre noget ekstra ud af den. Så vi fandt på at hyre forskellige kunstnere til at lave motivet. Dog vidste vi ikke, om der var kunstnere, der ville ”nedlade” sig til at lave et julemotiv, der skulle på et skrabelod. Men vi fik da overtalt nogle. En af de første var kunstneren Peter Røssel, fortæller Klaus Lohse, der i dag er International Marketing Direktør hos IGT. (International Game Technology)

Det var heller ikke helt uden udfordringer lige pludselig at skulle arbejde med ægte kunstnere.

-Da hans værk var færdigt, blev han i tvivl om, om hvordan det ville tage sig ud på selve loddet i forhold til farver osv. Derfor måtte jeg tage en specialist, som Peter Røssel arbejdede med, med til trykkeriet England, for at tage prøvetryk og få dem til at justere de ting, der ikke var optimale. Det var ikke lige noget, vi havde forudset – men var meget lærerigt i forhold til, hvad vi kunne vente os i forhold til fremtidige kalendere. Og det var også meget positivt at opleve sådan en dedikation. Det var bestemt ikke lige meget for ham, hvordan det kom til at se ud.

10 vigtige juletræer

Klaus Lohse forklarer, at det nok mest af alt var en tilfældighed, at det endte med at være ti juletræer, der var den udslagsgivende faktor for milliongevinsten.

-Det ligger jo 24 år tilbage nu, så jeg kan ikke helt huske det. Men der lå mange arbejdstimer i at finde nogle symboler, som var præcise og klare, og som kunderne ikke kunne misforstå. Det ville være noget værre rod, hvis man sad derhjemme og blev i tvivl, om man havde vundet eller ej. Og juletræerne fik i den forbindelse den højeste værdi i hele det puslespil.

Selvom Klaus Lohse ikke længere er ansat i Danske Spil, er han stolt af at have været med til at lave så stærk en juletradition, som Quick-julekalenderen er i dag. Ifølge tal fra Danske Spil har ca. 80 procent af den danske befolkning en eller flere julekalendere hængende derhjemme på køleskabet.

-Det er jeg da rigtig stolt af at have været med til. For det var jo ikke kun mig, men en masse mennesker, der var involveret dengang. Men især er det rart at tænke på, at overskuddet fra julekalenderen, sammen med alle de andre produkter fra lotterispillene, går til gode formål gennem udlodningsmidlerne. Det bliver man lige mindet om her til jul.

En tradition, der i den grad følger skrabejulekalenderen, er den reklamefilm der hvert år vises af den lille pige, der med en løftet pegefinger må minde sin far om, at han altså ikke må snyde med sin kalender. Og i forbindelse med et reklamebureau-skifte for nogle år siden, lavede man en fokusgruppe med et bredt udsnit af den danske befolkning for at se, om reklamefilmen stadig var populær. Manager for Corporate Branding & Insight, Anette Østbjerg var med dengang:

-I Danske Spil har vi nok i flere omgange tænkt, om det måske var på tide at forny sig lidt. Men det var det tydeligvis ikke. Dem der var med i fokusgrupperne var nærmest forargede over, at vi overhovedet kunne tænke i, at lave en ny reklame. Så derfor kører den endnu, og er og så vidt vi ved, en af de ældste reklamefilm i dansk reklamefilmshistorie.

FAKTA: