Pressemeddelelse -

Ida har X Factor… måske

Det bliver en af de unge solister, som vinder X Factor i år. Og Ida er den, som synger sig helt til tops. Det mener oddssætterne, der har sat odds på X Factor-finalisterne.

X Factor ruller igen over skærmen, og fra på fredag er det med liveshows, band og sms-stemmer. Ni deltagere skal kæmpe om trofæet, tre fra hver kategori. Oddssætterne har fundet deres favoritter ved at følge nøje med i de første udsendelser.

- Vi tror på de unge solister i år. Allerede til audition var niveauet rigtig højt, så vi vurderer, at det er den stærkeste kategori, siger Hans-Henrik Busk Stie, der er oddssætter hos Danske Spil.

På Oddset kan du spille på, hvem af de tre dommere der vinder. Lykkes det Pernille Rosendahl med de unge solister, er der odds 1,55, mens Cutfather med solister +25 år giver pengene igen 3,60 gange. Vinder Blachman med den svære kategori: grupperne, er der odds 4,50.

Oddssætterne har også sat odds på de enkelte deltagere. Og her er det netop to unge solister, der er favoritter.

- Ida er klar favorit. Pernille Rosendahl har store forventninger til hende, og det har vi også, siger Hans-Henrik Busk Stie.

Ida giver odds 2,50. Hendes nærmeste konkurrent er Line, som synger indskuddet hjem 4,00 gange.

- Det eneste, vi kan være i tvivl om med vores to, unge favoritter, er, om de har historier nok at fortælle. X Factor løber over en del uger, og deltagerne skal have noget på hjertet undervejs. De næste live-shows kan ændre meget ved oddsene, slutter Hans-Henrik Busk Stie.

For flere informationer kontakt Hans-Henrik Busk Stie, tlf. 29 45 51 78


Hvem vinder X Factor 2012?  

Navn  Odds
Ida  2,50
Line  4,00
Mulila  5,50
Tandberg og Østenby 7,00
Katrine  9,00
Nicoline Simone og Jean Michel 10,00
Morten Benjamin 8,00
Sveinur  12,00
Phoung og Rasmus 25,00

Emner

  • Sport

Kategorier

  • danske spil
  • danske spil a/s
  • oddset
  • vinder

Kontakt