Pressemeddelelse -

​Lotto fylder år. Nu kan du vinde ekstra millioner (OBS: Ekstra fotos med)

I år fylder Lotto 29 år. Og selvom det lyder rimelig ungt, så er det et erfaren brand, vi har med at gøre. I skivende stund er 2.614 danskere blevet millionærer med Lotto siden 1989, hvor den allerførste trækning fandt sted. Dog var der ingen, der løb med gevinsten på den første trækning. Men ugen efter kunne Dansk Tipstjeneste, som Danske Spil hed dengang, udbetale de første Lotto-millioner.

Lørdag d. 14. oktober 1989 vandt Tom Martinsen – også kaldet Tom Skrot, således 2.475.996 kr. Manden – en kendt skrothandler fra Lolland, stod senere frem i diverse medier. Her fortalte han blandt andet, at pengene var blevet brugt på en ny Mazda 2200 stationcar og en ny skrothandel med tilhørende villa. I Det Fri Aktuelt d. 6. januar 1990 udtrykte han sig således om anskaffelsen af sit nye køretøj.

- Min kone Gerda var træt af, at jeg brugte hendes bil, når jeg skulle på jagt, lød det.

Journalisten spurgte efterfølgende ind til, hvad Gerda så fik ud af gevinsten.

- Hun fik sgu ingenting, men hun får nok efterhånden taget nogle penge fra mig. Det er de dygtige nok til. Der er jo altid et eller andet, de vil have fornyet, sagde han dengang.

Danske Spil har forsøgt at finde Tom Martinsen eller hans hustru i forbindelse med fødselsdagen, da vi gerne ville have spurgt, hvad pengene havde betydet for familien. Desværre døde Tom i år 2002 og Gerda sov ind i foråret 2018. Dog er det lykkes os, at finde en god bekendt til familien, der kan sætte lidt ord på, hvad Danmarks første Lotto-vinder, var for en type.

- Han var en levemand. Der skulle ske noget hele tiden, og han var vennernes ven, der meget gerne gav en omgang. Og det var ikke altid, at han lige nåede hjem til spisetid. Og han elskede at bruge penge, fortæller Jørn Nielsen, der er murermester i Stokkemarke på Lolland. Han mødte Tom Martinsen, da han var formand for den lokale fodboldklub, som Tom ofte besøgte og også var sponsor for.

Og mange Lotto-vindere har været heldige siden – både med rigtig store – men også med de lidt mindre præmier. Den højeste (lørdags) Lotto-gevinst, vi har set herhjemme, er fra 2013, hvor en enkelt person med syv rigtige vindertal kunne sætte 38,5 millioner i banken. Og selvom der altid er millioner i puljerne, så kan man ikke helt gardere sig imod, at andre spillere har valgt de samme vindertal. På en lørdagstrækning i 1992 var der nemlig 17 danskere, der havde de samme tal, hvilket udløste en præmie på 321.135 kr. til hver, hvilket er den mindste nogensinde.

Endnu flere millionærer

I 2014 indførte Lotto Millionærgarantien, som er en ekstra millionchance på hver spillet række. I forbindelse med Lottos fødselsdag kan endnu flere danskere få mulighed for at blive millionærer - også selvom de har nul rigtige. Lotto sætter nemlig endnu en Millionærgaranti-million, udover de to, der er i forvejen, på højkant, hvilket vil sige at tre danskere i fire uger (uge 37-40) omkring fødselsdagen kan vinde en ekstra million, selvom de har 0 rigtige.

- Vi elsker at holde fødselsdag, og vi elsker at give gaver, når vi har fødselsdag. Derfor er det helt oplagt, at udvide Millionærgarantien i den periode. Lotto har alle dage været et meget folkeligt brand, og vi oplever, at det ude hos vores forhandlere giver nogle hyggelige samtaler med kunderne over disken, når vi gør noget særligt. For dem, der spiller, synes jo, det er meget spændende, at de har flere chancer for gevinst. Man har jo altid lov at drømme om, at det er en selv, der bliver en af de heldige vindere, siger adm. dir. i Danske Lotteri Spil, Pernille Wendel Mehl.

De største gevinster i danmarkshistorien:

1. 315.009.958 kr. – Eurojackpot – uge 8 2015 – Kvickly, 3000 Helsingør

2. 148.183.435 kr. – Eurojackpot – uge 45 2017- Spar Skallerup, Nordre Klitvej 35A, 9800 Hjørring

3. 140.358.416 kr. – Onsdags Lotto – uge 33 2016 – Q8 Service, Horsensvej 83-85, 7100 Vejle

4. 135.177.015 kr. – Eurojackpot – uge 43 2012 – Kiosken Herlev Sygehus, 2730 Herlev

5. 114.000.000 kr. i Eurojackpot – Uge 1 2017 – Super Brugsen, 3310 Ølsted

6. 63.257.880 kr. i Eurojackpot – Uge 47 2017 – Super Brugsen, 4990 Sakskøbing

7. 56.789.170 kr. – Onsdags Lotto – uge 34 2013 – PLUS abonnement

8. 50.000.000 kr. – Joker – uge 43 2015 – 2000 Frederiksberg

9. 49.937.681 kr. – Onsdags Lotto – uge 46 2012 – Boulevard Kiosken, 4760 Vordingborg

10. 46.953.221 kr. – Vikinglotto – Uge 24 2017 – Guldbageren / Døgnkiosk, 4760 Vordingborg

Emner

  • Sport

Kategorier

  • lotto
  • millionær
  • danske spil
  • million-gevinst
  • lotto-vinder
  • millionærer
  • fødselsdag

Kontakt

Kontakt vores presseafdeling

Pressekontakt 30851785 Danske Spil Presse arkiv