Pressemeddelelse -

Messerschmidt favorit som stemmesluger

Danske Spil er klar med odds på, hvem der får flest personlige stemmer til Europa-Parlamentsvalget. Morten Messerschmidt er klar favorit.

Søndag den 25. marts skal danskerne til stemmeboksene, når de danske medlemmer af Europa-Parlamentet skal vælges. Og det ser ud til, at en stor del af krydserne vil blive sat på Morten Messerschmidt. Det forudser Danske Spil i hvert fald.

- Morten Messerschmidt er storfavorit, fordi han fik flest stemmer ved valget i 2009. Han fik 284.500, i øvrigt foran Dan Jørgensen med 233.266 og Margrethe Auken med 204.111 stemmer, siger Søren Augustesen, oddssætter hos Danske Spil.

Han peger samtidig på, at Dansk Folkeparti er gået kraftigt frem i meningsmålingerne på i både lands- og kommunalpolitik.

- Vi forventer, at tendensen bliver den samme ved valget til Europa-Parlamentet. Derfor er Morten Messerschmidt også klar favorit som stemmesluger til odds 1,20, forklarer Søren Augustesen.

De største konkurrenter bliver ifølge Danske Spil Jeppe Kofod til odds 8,00, mens Margrethe Auken og Ulla Tørnæs begge giver pengene 10,00 gange igen.

- Vi vurderer, at Jeppe Kofod ikke er så stor en profil, som Dan Jørgensen var. Og selv om både Margrethe Auken og Ulla Tørnæs også blander sig i feltet om at blive den største stemmesluger, så skal der en hel del til at slå Messerschmidt, siger Søren Augustesen.

Europa-Parlamentsvalget på Oddset. 

Flest personlige stemmer til Europaparlamentsvalget

Morten Messerschmidt (Dansk Folkeparti) 1,20
Jeppe Kofod (Socialdemokraterne) 8,00
Margrethe Auken (SF) 10,00
Ulla Tørnæs (Venstre) 10,00
Bendt Bendtsen (Konservative) 15,00
Morten Helveg Petersen (Radikale Venstre) 15,00
Rina Ronja Kari (Folkebevægelsen mod EU) 30,00
Christina Egelund (Liberal Alliance) 100,00

Emner

  • Sport

Kategorier

  • danske spil
  • europaparlament
  • valg
  • messerschmidt
  • kofod
  • auken
  • stemmesluger
  • oddset
  • tørnæs

Kontakt

Kontakt vores presseafdeling

Pressekontakt 30851785 Danske Spil Presse arkiv