Pressemeddelelse -

Millionlotteriet – spillet med den største millionchance

Danske Spil præsenterer et helt nyt spil, Millionlotteriet. Her får du Danmarks højeste chance for at vinde millionpræmier.

I dag kan danskerne gå jagt efter 12 millionpræmier – og en lang række øvrige gevinster. Danske Spil har nemlig premiere på et helt nyt spil, Millionlotteriet.

- Som navnet siger, så er der millioner på spil. Helt præcist 12 af slagsen. Millionlotteriet er det spil i Danmark, som har den største millionchance, siger Linda Frøkjær, markedschef hos Danske Spil.

Lodderne sælges fra i dag, og den første hovedtrækning foregår den 9/9, hvor 12 danskere vinder 1 million kroner. Men jo tidligere man spiller med i Millionlotteriet, jo flere mellemtrækninger kan man nå at være med i.

- Spillerne får op til fem vinderchancer pr. lod, da vi alle fire søndage i salgsperioden trækker lod om 25 gange 25.000 kroner, siger Linda Frøkjær.

Der udstedes 450.000 lodsedler. Hvert lod er unikt og koster 100 kroner. Efter hovedtrækningen lukker Millionlotteriet ned og åbner så op igen, når den næste trækning står for døren. På det område adskiller Millionlotteriet sig fra de øvrige spil hos Danske Spil, der altid er tilgængelige. Der er planlagt tre hovedtrækninger i Millionlotteriet i 2011.

Kloning af Klokkeblomst og Christina Hendricks
Med lanceringen af Millionlotteriet vil danskerne også stifte bekendtskab med et helt nyt ansigt. Mille Fe vil være den gennemgående figur, hvad enten det er på tv eller annoncer i aviser, på nettet eller i en af Danske Spils 3.700 forhandlere

- Mille Fe er kæk og rapkæftet. Lidt en blanding af Klokkeblomst fra Peter Pan og Christina Hendricks, som vi kender fra Mad Men, siger Linda Frøkjær.

Mille Fe spilles af Mia Lerdam, der er 29 år og uddannet fra Skuespillerskolen ved Odense Teater i 2010.

Se filmen her.

Gå på jagt efter Danmarks største millionchance i Millionlotteriet her.

 

Emner

  • Sport

Kategorier

  • højest millionchance
  • størst millionchance
  • millionlotteriet
  • danske spil

Kontakt

Kontakt vores presseafdeling

Pressekontakt 30851785 Danske Spil Presse arkiv

Relateret materiale