Pressemeddelelse -

Oddset-spillerne tror på Obama

Meningsmålingerne siger dødt løb, men Oddset-spillerne er ikke i tvivl. De har sat deres penge på fire år mere til Obama.

De fleste prognoser, analyser og ikke mindst kommentatorer siger, det er meget lige. Men kigger man på, hvordan Oddset-spillerne har sat deres indskud, er der ingen tvivl.

- 90 procent af pengene er sat på Barack Obama. Tiltroen til den siddende præsident har hele tiden været meget stor, uanset hvilket odds vi har tilbudt på ham, fortæller Jens Nielsen, der er produktchef for Oddset hos Danske Spil.

I dag er oddset på Obama på 1,18, mens spillerne får pengene igen 4,20 gange, hvis Mitt Romney ender i Det Hvide Hus.

- Vi har også spil på, hvem der vinder i svingstaterne, og også her er tendensen klar. Indskuddene på væddemålene falder næsten udelukkende på Demokraterne. Kun i Florida tror Oddset-spillerne, at Republikanerne vinder, fortæller Jens Nielsen, der også kan bekræfte, at det tegner til et pænt overskud til Oddset-spillerne, hvis deres tiltro til Obama holder stik.

Valg-spillet har åbent på Vinderen indtil klokken 19 i aften. Herefter kan der spilles med på Oddset Live frem til midnat.

Flere oplysninger hos Jens Nielsen, tlf. 29 45 51 79.

Emner

  • Sport

Kategorier

  • danske spil
  • danske spil a/s
  • oddset
  • vinder
  • præsident
  • valg
  • online spil

Kontakt

Kontakt vores presseafdeling

Pressekontakt 30851785 Danske Spil Presse arkiv