Pressemeddelelse —
SuperPuljen fortsætter sit vokseværk i 2012
Den har ikke været udløst siden uge 19 sidste år og heller ikke her til aften, fik spillerne skovlen under SuperPuljen. Sandsynligheden for et så langt forløb er kun 1 procent. På onsdag er der 150 millioner kroner på spil.
Heller ikke i aften lykkedes det de mange Onsdags Lotto-spillere at udløse SuperPuljen. Og det er 34 uger siden, at det sidst er sket. Et rekordlangt forløb, som vi aldrig har oplevet før.
I næste uge lyder SuperPuljen dermed på 140 millioner kroner, hvor 1. præmiepuljen er på 10 millioner kroner. Der er altså i alt 150 millioner kroner på højkant!
1. præmiepuljen fik tre nordmænd og en finne dog gjort kål på. De vinder hver 2.651.888 kroner.
Vinderrækken i Joker blev også trukket her til aften, og den har to danske spillere rigtig. De vinder hver især 1.000.000 kroner.
FAKTA:
Den hidtil største gevinst vundet i Danmark lyder på 38,5 millioner kroner og blev i marts 2008 vundet af en familie i København.
Onsdags Lotto er et samarbejde mellem Sverige, Finland, Island, Estland, Letland, Litauen, Norge og Danmark. Der er spilstop onsdag klokken 18.00, og trækningsresultatet bliver offentliggjort omkring klokken 20.30 onsdag aften.
De største gevinster i danmarkshistorien:
1. 38.564.007 – Lotto – uge 13 2008 – Føtex, 2100 København Ø.
2. 38.482.709 – Onsdags Lotto – uge 33 2005 - Købmand Krogsgaards Kiosk, 8000 Århus C.
3. 35.875.154 – Joker – uge 11 2005 – Brørups Kiosk, 2300 Kbh. S.
4. 34.790.756 kr. – Joker - uge 15 2010 - PLUS Abonnement
5. 33.240.799 kr. – Lotto – uge 18 2008 - Center Kiosken, 8310 Tranbjerg J.
6. 32.401.766 – Onsdags Lotto – uge 1 2005 – Jørgens Hjørne, 2300 Kbh. S.
7. 32.394.239 - Lotto - uge 23 2009 - Kvickly, 8400 Ebeltoft
8. 31.170.243 – Onsdags Lotto – uge 21 2008, Jack-Pot, 2300 København S.
9. 30.880.958 – Joker Onsdag – uge 50 2008 – SuperBrugsen Ullerød, 3400 Hillerød
10. 30.224.939 – Joker – uge 30 2005, danskespil.dk
11. 29.288.063 – Lotto – uge 45, 2011, SuperBrugsen, 6330 Padborg
12. 28.301.966 – Joker Lørdag – uge 31 2011, danskespil.dk
Emner
- Sport
Kategorier
- danske spil
- danske spil a/s
- jackpot
- joker
- lotto vinder
- millionær
- onsdags lotto
- rekord gevinst
- super pulje
- vinder