Nyhed -

80 vandværker træder ud af den økonomiske regulering i vandsektorloven

130 forbrugerejede vandværker kunne søge om at træde ud af reguleringen – hvordan er det gået?

Har fået ansøgning godkendt
82 forbrugerejede vandværker har på nuværende tidspunkt valgt at søge om at træde ud af vandsektorlovens økonomiske regulering, og 80 vandværker har fået ansøgningen godkendt.

Tidsfrist for ansøgning er vigtig
To vandværker har fået afvist deres ansøgning fordi, de ikke har overholdt tidsfristen.
De to vandværker kan søge igen i 2022 inden tidsfristens deadline den 1. marts 2022 og kan heldigvis genbruge det materiale, som allerede er udarbejdet.

Resten af de 130 forbrugerejede vandværker, der kan søge om at træde ud
Det har været relevant for 130 forbrugerejede vandværker at overveje, om de ønskede at træde ud af den økonomiske regulering.
Der er altså på nuværende tidspunkt 50 vandværker, som enten ikke har søgt endnu eller ikke ønsker at forlade reguleringen. Næste tidsfrist for at søge Forsyningssekretariatet om at træde ud er 1. marts 2022.

Udtrædelsesbeskatning
Langt de fleste af de tilbageværende vandværker forventer at søge om udtræden inden 1. januar 2024. Det er fristen for at undgå at blive ramt af udtrædelsesbeskatning. Det er Danske Vandværkers vurdering, at meget få forbrugerejede vandværker vil vælge at blive i reguleringen efter 2024.

Revision af reglerne
I øjeblikket bliver der arbejdet på at samle de to sæt af regler, så der bliver ensartet regulering for vandværker, der udpumper fra 200.000 kubikmeter og op. De nye regler vil gælde for 2023. Det er naturligvis kun de vandværker, der vælger at blive i reguleringen, der vil blive omfattet af det nye regelsæt.

Spørgsmål?
Kontakt pressemedarbejder Dorthe G. Rasmussen, tlf. 2670 7106.

Emner

  • Miljø, energi

Kategorier

  • vandsektorloven forbrugerejede vandværker ud af regulering

Kontakt

Dorthe G. Rasmussen

Pressekontakt Pressemedarbejder 26707106