Gå til indhold
Lars Chr. Lilleholt modtager Årets Fod 2022

Pressemeddelelse -

Lars Chr. Lilleholt modtager Årets Fod 2022

Lars Chr. Lilleholt, Folketingsmedlem (V), modtager Årets Fod 2022 for at stå frem med sin personlige historie om, hvordan en vabel resulterede i en amputation af en tå på grund af diabetes. Årets Fod uddeles hvert år af Danske Fodterapeuter til en person eller en organisation, der har sat fokus på fødder eller fodsundhed.

Pas på fødderne
”Jeg er meget beæret og stolt over at modtage prisen fra Danske Fodterapeuter. Jeg er glad for, at jeg med min personlige historie om, hvordan en vabel endte med en amputation, kan minde andre med diabetes om at passe bedre på deres fødder. Det kan de gøre ved at følge fodterapeuters råd om, hvordan man passer på sine fødder og forebygger fodsår. Jeg har negligeret mine fødder og det kan jeg ikke lave om på nu, men jeg kan advare andre om at ende i samme i situation”, siger Lars Chr. Lilleholt.

Formidler et svært budskab
Lars Chr. Lilleholt er ikke alene om at opleve, at en vabel eller et sår resulterer i en amputation. Hvert år får 500 mennesker med diabetes en amputation på grund af et fodsår, der ikke vil hele.

Tina Christensen, formand for Danske Fodterapeuter, har overrakt Årets Fod 2022 til Lars Chr. Lilleholt:
”Jeg er meget glad for at kunne give Lars Chr. Lilleholt Årets Fod for sin indsats for mennesker med diabetes. Fodterapeuter behandler og vejleder flere end 125.000 mennesker med diabetes hvert år. Og noget af det sværeste er at få patienterne til at forstå den risiko som et fodsår indebærer, når man har følgesygdomme til diabetes. Det budskab har Lars Chr. Lilleholt været med til at sprede på en fin og personlig måde, der samtidig afstigmatiserer diabetiske fodsår og amputationer”.

12. modtager af prisen
Lars Chr. Lilleholt er den 12. modtager af Årets Fod, som Danske Fodterapeuter har uddelt siden 2011.
Årets Fod 2022 er en skulptur, der er skabt af den dansk-græske billedhugger Eli Benveniste, der står bag et skulpturprojekt om fødder. Se mere på www.elibenveniste.com.

Om Lars Chr. Lilleholt
Lars Chr. Lilleholt fik amputeret en tå i 2021 på grund af et fodsår, der ikke ville hele.
Fik konstateret type-2 diabetes for 12 år siden og neuropati hos sin fodterapeut for fem år siden.
Forsvarsordfører og næstformand for Venstres Folketingsgruppe.
Energi-, forsynings- og klimaminister fra 2015-2019.
Født og bor i Odense, har tre børn, 57 år.

Fakta om fodsår
20.000 personer med diabetes lever med et fodsår.
500 personer med diabetes bliver årligt amputeret pga. diabetisk fodsår.
Det koster mellem 153.000-253.00 kroner at hele et fodsår, og 1 million for en amputation.
Regelmæssig fodterapi forebygger fodsår med 50 procent, viser et svensk studie.

Tidligere modtagere af Årets Fod
2021: Liselott Blixt, sundhedsordfører (DF)
2020: Kent Kristensen, lektor i sundhedsjura, SDU
2019: Ishøj Kommune
2018: Steno Diabetes Center Copenhagen
2017: Bodil Kornbek og Per Seerup Knudsen, Socialdemokratiet i Region Hovedstaden
2016: Mette Abildgaard, gruppeformand, Det Konservative Folkeparti
2015: Klaus Kirketerp, overlæge, Copenhagen Wound Healing Center
2014: Region Syddanmark
2013: Johnny Frøkjær, overlæge, Odense Universitetshospital
2012: Peter Lotinga, medlem af Slagelse Byråd
2011: Finn Bojsen-Møller, lektor, dr.med.

Emner

Kategorier


Danske Fodterapeuter skaber livskvalitet og sunde fødder til gavn for hele samfundet. Derfor har Danske Fodterapeuter en vision om at gøre fodterapeuten til en central, faglig aktør i sundhedsvæsenet til gavn for danskernes fodsundhed og patientsikkerhed.

Danske Fodterapeuter har eksisteret siden 1932 og har cirka 2000 statsautoriserede fodterapeuter som medlemmer.

Kontakt

Cille Holse

Cille Holse

Pressekontakt Formand Danske Fodterapeuter 40482129
Tina Rønhøj

Tina Rønhøj

Pressekontakt Presse- og kommunikationsansvarlig 4320 5123

Danske Fodterapeuter

Danske Fodterapeuter skaber livskvalitet og sunde fødder til gavn for hele samfundet. Derfor har Danske Fodterapeuter en vision om at gøre fodterapeuten til en central, faglig aktør i sundhedsvæsenet til gavn for danskernes fodsundhed og patientsikkerhed.

Danske Fodterapeuter har eksisteret siden 1932 og har cirka 2000 statsautoriserede fodterapeuter som medlemmer.

Danske Fodterapeuter
Svend Aukens Plads 11, 2. sal
2300 København S
Danmark