Nyhed -

Stor Singapore-delegation besøgte Danske Fragtmænd

Danske Fragtmænd havde tirsdag den 21. marts besøg af en 15 personers delegation fra Singapore. Mødet foregik i lokalerne i Høje Taastrup, hvor fragtmandsvirksomheden Viggo Petersens Eftf. havde åbnet dørene op.

Delegationen, som blandt andre bestod af vicepremierministeren og to borgmestre, var på besøg i Danmark for at møde og besøge virksomheder, som gør en ekstra og anderledes indsats i opkvalificeringen af medarbejdere og ansættelsen af ledige.

Derfor var delegationen på besøg i Danske Fragtmænds fragtcentral i Taastrup, hvor de fik et indblik i virksomheden og blev præsenteret for nogle af de projekter, der er i gang.

Udover delegationen fra Singapore var borgmester Michael Ziegler (C) også til stede. Derudover gav terminalchef Torben Lagerstof en kort rundvisning på terminalen, mens salgschef Kenneth Hansen holdt et oplæg om Danske Fragtmænd som virksomhed og system.

Emner

  • Transport